©  Foto:

DON GIOVANNI - Opera

En nyfortolket og moderne opsætning af “Operaernes Opera”.

Mozarts Don Giovanni kaldes ofte for “Operaernes Opera”. I den klassiske udgave er Don Giovanni (Don Juan) en skruppelløs kvindebedårer, som – sammen med sin tjener Leporello – kaster sig ud i alle slags eventyr med det ene formål at erobre kvindehjerter.

Vi opfører den ikke, fordi det er en klassiker – det er en klassiker, fordi vi og andre bliver ved med at lave den. Og det kan vi, fordi Don Giovanni tager udgangspunkt i et eviggyldigt emne, der også kan relateres til vores liv i det 21. århundrede.

Historien er i vores version af Don Giovanni nyfortolket og en forkortet og moderne opsætning.

Ved at skabe en interaktiv og sanselig oplevelse for publikum, kan vi pege på vores egen fascination af og afsky for Don Giovanni og nærme os en kropslig forståelse for den kompleksitet og tiltrækning, der drager os mod giftige karakterer.

 

Forestillingen er et samarbejde imellem Ensemble MidtVest og Operaen i Midten.

Varighed: Ca. 90 minutter 

Tid: lørdag den 4. maj 2024 kl. 19.00 og søndag den 5. maj 2024 kl. 15.00

Sted: Struer, Folkets Hus, Tegltorvet 2, 7600 Struer

Pris: 200 kr.