©  Foto:

Efterårsferie på Hjerl Hede: Rollespil og familiehygge

Tag på eventyr i efterårsferien på Hjerl Hede, hvor hele familien kan hygge sig med sjove aktiviteter. Bliv en del af museets magiske rollespil, gå på opdagelse i hjem og køkkenhaver, hils på dyrene og brug lidt tid ved den historiske legeplads.

Vær med i rollespillet!
I centergården tager en munk imod dig. Med munkens hjælp skal du hjælpe med at redde de tilfangetagne sagnvæsner ud af Grev Ditmars kløer. Og – hvis det overhovedet er muligt – genoprette balancen mellem dimensionerne, så alt igen kan ånde fred.
 
Den ondsindede Grev Ditmar har forstyrret balancen mellem menneskets verden og de magiske væseners dimensioner. Det betyder, at hvis vi ikke handler hurtigt, vil vores og deres verden smelte sammen, og de magiske væsener vil derfor blive synlige for mennesker! 
 
Det er en katastrofe. 
 
Tænk på hvad menneskene vil gøre ved de magiske væsner, hvis de kunne se dem!
 
– Rollespillet varer cirka en time og foregår:
– Lørdag kl. 13.00 og 15.00
– Søndag-onsdag kl. 11.00, 13.00 og 15.00.
 
En efterårsferie fuld af familiehygge og eventyr
Når du besøger Hjerl Hede i efterårsferien, er der sjove aktiviteter for hele familien.
 
Når du spiller rollespil, kommer du rundt på hele museet. Dyk ned i spændende folketro og mærk efterårsstemningen.
 
Gå på opdagelse i hjem og køkkenhaver, hils på dyrene og brug lidt tid ved den historiske legeplads.
 
På Restaurant Skyttegaarden er det muligt at købe lækker frokost, kaffe og kage.