©  Foto:

Efterårsferiens Største - Safari blandt giganter - Verdens vildeste vindmøller

Verdens mest imponerende vindmøller venter på dig i Thy, og en uforglemmelig oplevelse er garanteret ved Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild.

Efterårsferien 2024- Med guiden på safari, går turen efter en grundig introduktion, rundt i det nationale testcenter i egen bil, og her får du historien om giganterne over din bilradio.

Du kan også tage på din helt egen safari på cykel eller til fods og opleve vingesuset fra verdens vildeste vindmøller – helt tæt på – med historien i dit headset fra vores sprit nye podcast serie. Vi kalder det Safari blandt giganter.

Gå ind på Green Team Thys hjemmeside og og find den tur, der passer dig bedst.

Du kommer til at opleve nogle af verdens største vindmøller og høre historien om de verdensrekorder, der er sat i testcentret. Fald nu ikke bagover, når du lægger nakken tilbage for at se helt op til møllens top, de kommer måske til at rejse sig op til 450 meter mod himlen i fremtiden.

Kør fra Østerild ud ad Gammel Aalborgvej (rute 569), hvor du hurtigt får øje på de store møller. Efter et par kilometer kører du forbi Testcentervej. Omkring 1 kilometer længere fremme finder du på venstre side skiltet, der viser vej til Besøgscenter Østerild.

Guiden starter rundvisningen ved legepladsen for enden af besøgscentret.

Hvis du vil tage turen og høre historien på egen hånd med vores podcast-serie, kan du enten scanne QR-koden på Green-Team-Thys planche i besøgscentret eller du kan gå på vores hjemmeside og finde mere information om, hvordan du kommer på safari blandt giganter.