Gå til indhold
©  Foto:

Fortællinger fra Struer - Buchholtz’ hus

Kom på spændende rundvisning i Johannes Buchholtz', som rummer ét af Danmarks bedst bevarede interiører fra 1920’erne og 1930'erne

Forfatteren Johannes Buchholtz' hus rummer ét af Danmarks bedst bevarede interiører fra 1920’erne og 1930'erne, og det er samtidig et originalt og smukt kunstnerhjem. Buchholtz debuterede med romanen 'Egholms Gud' i 1915, hvorefter hjemmet hurtigt blev et populært samlingssted for den danske kulturelite. Blandt de personer der kom i hjemmet, var Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen, Piet Hein, Karin Michaelis og Thit Jensen. Huset er fyldt med vidnesbyrd om de hyppige besøg af kunstnere og forfattere, og overalt i det særprægede hus bemærker man Buchholtz' store kærlighed til gamle møbler, ure og sjove påfund. Alt er indrammet af den karakteristiske ultramarinblå farve.

 

Den 13. og 27. juli har I mulighed for at komme på rundvisning i Buchholtz’ Hus. I bliver vist rund af én museets dygtige frivillige, og det er gratis at deltage, når entréen til museet er betalt. Tilmelding er nødvendig.

Få mere inspiration her:

Destination Limfjorden © 2023
Danish