
© Foto:
GrønThy - Kom med Gitte i grøntsagsmarken
Smag på en bladbede, hiv en porre op og duft til frisk dild
Du får brug for alle sanser, når du sammen med Gitte Faursbækk kommer på tur ud i grøntsagsmarkerne. Du får lov til at smage på stort set alt, som vi kommer forbi – og vi dyrker altså op til 80 grøntsager hen over sommeren!
Mens fuglene synger og der arbejdes i marken, fortæller Gitte om, hvordan GrønThy dyrker grøntsagerne med håndkraft og uden sprøjtegift og med fokus på biodiversitet og bæredygtighed. Ja, nogle af grøntsagerne høstes der på tre gange i løbet af sommeren og selv ukrudtet kan bruges – og det smager vi også på!
Tilmelding:
Tilmelding senest kl. 10 på dagen via SMS 3127 2510
Betaling sker ved ankomst kontant eller via mobilepay