©  Foto:

Jul som i gamle dage i Holstebro

Besøg Hjerl Hedes hyggelige pop up-udstilling midt på Holstebro Gågade og oplev jul som i gamle dage

Træd ind i et hyggeligt juleunivers midt på gåaden i Holstebro, hvor I kan opleve traditioner, historier og aktiviteter fra julen i gamle dage.

Det er ganske gratis for alle at besøge pop up-udstillingen.

Oplev historisk jul
Gå på opdagelse i en gammeldags julestue med pyntet træ og dækket julebord. Undervejs kan I blive klogere på juletraditioner gennem tiden – som for eksempel:

  • Hvad fik man i julegave i middelalderen?
  • Hvornår tændte vi lys på Danmarks første juletræ?
  • Hvem boede på loftet før nissen flyttede ind?

Aktiviteter for hele familien
I udstillingen finder I julemandens værksted med plads til at lave juleklip alle åbningsdage.

Derudover kan I:

  • Møde julemanden, når han kigger forbi
  • Klippe jeres egen julepynt 
  • Tage årets julefoto i en rigtig hestevogn
  • Købe årskort og billetter til Hjerl Hede, Strandingsmuseum St. George og Holstebro Museum
  • Finde juleinspiration og købe små hyggelige gaver fra museernes egne butikker
  • Nyde kaffe, te, saftevand og honningkager

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Hjerl Hede, Strandingsmuseum St. George, Holstebro Museum og Holstebro Handel.

Butikken holder åbent onsdag-søndag i uge 48-51 og følger gågadens åbningstider. Med forbehold for ændringer.

Find os på Nørregade 34, 7500 Holstebro.