
Livø Købmandscafe
Livø Købmandscafé er det bankende hjerte i Livø Feriecenter.
I caféen kan I få stillet både den lette OG den lidt større sult - måske efter en lang og minderig vandretur på den smukke ø?
Købmandscaféen i Livø Feriecenter, der til dagligt drives af Kjøgemester Jesper og Oldfrue Ulla, byder på flere lækkerier og spændende specialiteter. Her kan bl.a. nævnes den lækre kringle, der med en udsøgt kop kaffe sender jer i den syvende himmel.
I sommeren 2023 kan I tilmed nyde den lækre LIVØ frokostbuffet hver lørdag i perioden 6. maj til 16. september. Frokostbuffetten tilbydes tilmed HVER DAG i perioden 1. juli til 19. august 2023.
Købmandscaféen er indrettet i den tidligere købmandsbutik, der i dag også fungerer som reception, samt kiosk med et stort udvalg af drikkevarer/slik - og et mere begrænset udvalg af andre varer. Har man behov for dagligvarer, når man er på ferie på øen, kan disse bestilles med dag til dag levering.
Der er åbent dagligt i højsæsonen (primært skolernes sommerferie).