©  Foto:

Østersjagt ved Limfjorden

Østersjagten er et nyt naturevent i tæt samarbejde med Dansk Skaldyrcenter.

Østersjagt ved Limfjorden

Vi går ud i Limfjorden, samler østers, tilbereder dem og spiser på stranden.

Vær med til en særlig dag og en særlig friluftsaktivitet for både voksne og børn. Eller kom bare for at få en hyggelig dag i frisk luft, smukke omgivelser og smag de lækreste lokale råvarer i fællesskab med andre.

Prisen inkluderer:

  • Deltagelse i Dansk Skaldyrcentrets citizen-science projekt – dine østers bliver talt og indgår i projektet
  • En muslingesuppe og forskellige topping til dine østers fra kokkene
  • Vejledning i hvor og hvordan østers samles
  • Hjælp til at åbne dine østers
  • Hjælp fra erfarne kokke til at tilberede østers på grill mm.
  • Leje af waders og net. Der bliver rift om dem, så har du selv waders og/eller net (eller en spand til at samle østers i), vil vi meget gerne bede dig om at medbringe dem

Vi er der i tidsrummet fra kl. 12.00 til kl. 15.00. Østersjagten strækker sig over hele tidsrummet, så kom når det passer dig.

Læs mere

Du kan læse mere om Østersjagt ved Limfjorden og købe billetter til dagen her: Østersjagt ved Limfjorden

OBS

Østersjagten er et naturevent, som er afhængig af godt vejr og almindelig vandstand. Vi forbeholder os ret til aflysning af eventet pga. vejret/vandstanden. En evt. aflysning vil blive offentliggjort på www.skaldyrskysterne.dk