©  Foto:

Rundvisning i pinsen på Fur Bryghus

Skal du holde pinse på Fur, kan du og dine nærmeste komme med på en offentlig rundvisning på Fur Bryghus.

I vil blive taget på tur hele vejen rundt om huset i et mikro bryggeri og få historien om den gamle molerfabrik, der i 2004 forvandlede sig til et mikrobryggeri med tilhørende restaurant. På turen kommer I med rundt i produktionen, og får en bred fortælling omkring ølproduktion og historien bag øllet.

Det hele starter med en lille ølsmagning med 3 varianter a 15 cl.

Prisen for denne oplevelse inkl. lille smagning er kun kr. 155,- og har en varighed på ca. 75 minutter.

 

Om Fur Bryghus

Fur Bryghus er Furs helt eget mikrobryggeri, som findes i de charmerende røde bygninger der tidligere var en molerfabrik på vestkanten af Fur.

Området omkring Fur Bryghus er helt unikt, med den store Knudeklint som det ultimative oplevelses/udsigtspunkt.
De fantastiske omgivelser omkring Fur Bryghus, giver dem også den ideelle beliggenhed for at kunne holde en lang række af forskellige oplevelser. Fur Bryghus tilbyder nemlig mere end blot udsøgte smagsoplevelser, men også oplevelser som events, foredrag og koncerter. 

 

For mere information

Du kan booke billet og læse mere om Fur Bryghus her: Fur Bryghus