
Staarup Haandbryg
Staarup Haandbryg er et af Danmarks absolut mindste bryggerier – skabt på en nedlagt landejendom i det jyske tæt på Limfjorden.
Staarup Haandbryg
Staarup Haandbryg har eksisteret siden 2010 og producerer både øl, gin, snaps, likør, saft, knækbrød og få syltesager. De har selv udviklet alle deres øltyper. Det gælder både de øl som sælges fra egen butik og hos forhandlere. Derudover findes der øltyper som bryggeriets kunder selv har været med til at udvikle.
I 2014 startede de op med fremstilling af drikkeklar saft af danske bær, frugter og grøntsager. Råvarerne findes hos lokale avlere ellers plukker de dem selv.
Som endnu en udvidelse af produkt programmet, begyndte Karen (Konen i parret bag Staarup Haandbryg) i 2016 med bagning af knækbrød og fremstilling af pickles og rødbedechutney. Alt hvad der fremstilles skal skinne af ægthed, ærlighed og god smag.
BierGarten på bryggeriet!
Hver sommer afholder vi BierGarten i bryggeriets skønne have. Her kan du komme forbi til en hyggelig aften, i selskab med familien, vennerne eller dem i skylder en omgang godt håndbrygget øl.
Der vil være mulighed for at købe følgende fra os:
Fadøl
Flaskeøl
Gindrinks og Snaps
Drikkeklar saft
Knækbrød
Karens Hjemmebagte cookies
Kaffe og te
Staarup Haandbryg har plads til alle og der vil være en rundvisning i bryggeriet hver aften.
Information
For kontakt, åbningstider eller mere information om Staarup Haandbryg og deres Biergarten: Staarup Haandbryg