Limfjordslandet for besøg af tyske journalister
I de kommende dage vil Limfjordsområdet få besøg af en håndfuld tyske journalister. Her vil de komme ud og besøge flere af destinationens turismevirksomheder, med det formål at skabe mere opmærksomhed på, hvilke unikke oplevelser der findes i vores område overfor tyske turister.
Destination Limfjorden har i samarbejde med Destination Himmerland og VisitDenmark fået flere tyske journalister til Limfjordsområdet, hvor journalisterne vil være i begge destinationer fra den 8. til 11. september 2022. I den forbindelse er der arrangeret et helt unikt program gennem Himmerland og Limfjordslandet. Her er der blevet udplukket nogle helt fantastiske oplevelser, som skal være med til at repræsenterer, hvilke skjulte og autentiske skatter der gemmer sig i vores området for tyske turister.
Destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt fortæller. ”Vi er meget begejstret for at der er flere tyske journalister, som udviser interesse for lige netop vores område. Dermed har vi også fået lavet et helt fantastik program med skønne efterårsaktiviteter og fundet nærliggende og charmende steder, hvor de skal spise og overnatte – steder som er et besøg værd som turist i Destination Limfjorden, så de rigtig kan mærke Limfjordsstemning.”
De tyske journalister starter i Destination Himmerland, hvor de vil komme sejlende til Nykøbing Havn fra Livø. På Livø har de tilbragt det meste af eftermiddagen sammen med Livø’s forpagter Jesper Lynge Bergholdt. Når de har lagt anker i Nykøbing, vil de fortsætte til Glyngøre, hvor Restaurant Limfjordens hus står klar til at tage imod og vil give dem en gastronomisk oplevelse.
Derudover står programmet på en tur i et par waders til østerssafari ved Dansk Skaldyrscenter, hvor de også kommer i køkkenet med en kok og skal tilberede deres egne frokost med østers og skaldyr. En rigtig god vandkantsoplevelse. Derefter skal de videre til en rundvisning med whiskysmagsprøver hos Brænderiet Limfjorden og afslutningsvis til det charmende spisested ved Lyby strand, hvor journalisterne rigtig kan opleve det skønne udsigt udover fjorden med lækker mad på lokale råvarer. Gennem hele presseturen i Limfjordslandet vil journalisterne overnatte hos Hotel Strandtangen i Skive, hvor de vil få tid til at mærke den maritime stemning ved Skive Lystbådehavn og tage en smut forbi Danmarks længste træbro.
”Det er helt unik mulighed for os som destination at få internationale journalister til området. Her får vi nemlig på tættest hold spredt budskabet om, hvilke skjulte og unikke skatter vi gemmer på, ved personlig at vise dem rundt i Limfjordslandet. Da journalisterne vil være her i over flere dage, har vi også haft muligheden for at sammensætte et program, hvor de får set store dele af Destination Limfjorden – og det er vi meget glade for.
Gennem hele presseturen vil den gruppen af journalister være ledsaget af en repræsentant fra VisitDenmark i Tyskland og Destination Limfjorden. De vil være med til at fortælle og vejlede om Limfjordensområdet, så de vil få et oplevelsesrigt ophold i Limfjordslandet.