Magasin, Destination Limfjorden 2023

Nyt turistmagasin over Destination Limfjorden

31.3.2023
Foto: Destination Limfjorden

Destination Limfjorden lancerer et nyt turistmagasin over Limfjordslandet. Magasinet er fuldt med inspiration, tips, udflugtsmuligheder, lækre billeder og andet kræs til både gæster og borgere, som er med til at skabe minder for livet. 

Det spritnye magasin fra Destination Limfjorden findes både i en trykt og online udgave med hyperaktive links, hvor gæster kan finde mere information. Med magasinet får gæsterne et godt indblik i, hvilke skjulte skatte, der venter på at blive fundet og håndplukket. Her kan turister bl.a. læse om områdets havne, øer, naturen og de unikke udsigtspunkter, gastronomiske oplevelser, kunst og kultur, og lang perlerække af andre autentiske oplevelser i Limfjordslandet. 

Destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt fortæller. ”Vi er yderst tilfredse med det nye magasin 60 sider fyldt med inspiration. Vi glæder os virkelig meget til det rigtig kommer rundt til vores aktører, turistinformationer, tankstationer og servicebygninger i Danmark. Så turister kan få øjnene op på, hvilke fantastiske muligheder Limfjordslandet har at tilbyde. Turismen er en vigtig indtægtskilde for vores turismeaktører.” 

Hensigten med magasinet er at samle højtpunkterne for Limfjordslandet, hvor der er taget udgangspunkt i Destination Limfjordens fire hovedbrandingstemaer: Limfjordens Kunst og Kultur, Limfjordens naturoplevelser, Limfjordens vandoplevelser og Limfjordens gastronomi. Derfor fremhæver magasinet også områdets storslået natur i uforstyrrede omgivelser, hvor der er højt til loftet og mange forskellige oplevelser. Ligesom magasinet bliver delt rundt i hele landet, og derudover bliver det også delt rundt i sommerhusområderne. 

Vigtige fokuspunkter har været at få fremhævet de lokale attraktioner og de gode historier til vands, lands og til ganen. På den måde får turisterne et indblik i områdets lokale ildsjæle, som brænder for at vise deres passion indenfor udvikling af lokale råvarer, gastronomi, guidede ture, kunst og gallerier.   

”Limfjordsområdet er overordnet set et område med mange mindre og uberørte oplevelser, hvor der er plads til at slappe af, komme ned i gear og nyde hinandens selskab. Derfor har det også været vigtig for os at favne bredt, så vi får vist alt fra små autentiske oplevelser, til større attraktioner og det midt imellem. Limfjordsområdet har mange forskellige oplevelser, hvor der både er noget for børnefamilier, parret, naturelsker, foodies og kunst- og kulturinteresserede,” fortæller destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt. 

Det nye magasin er lige blevet lagt online, hvor man kan læse meget mere, om alle de spændende områder og aktiviteter der findes ved Limfjordslandet.

For nærmere information