Om verdensarven

Hvorfor er området unikt?

At Hanklit og Knudeklint er enestående geologiske lokaliteter, der er særdeles rige på meget velbevarede fossiler. Flere end 700 arter af forhistoriske organismer, bl.a. fisk, fugle, insekter og planter, er fundet i moleraflejringerne. Arter som opstod og levede kort tid efter den femte og sidste masseuddøen på jorden, der blandt andet udryddede dinosaurerne. Hanklit og Knudeklint er et vindue til en skæbnestund i livets udvikling. Et arkiv, der kaster et unikt lys over utrolige detaljer om livets genstart efter den femte masseuddøen. Klinterne giver os ny viden om en meget vigtig fase i livets udvikling – evolutionen hos de direkte forfædre til mange, nulevende plante- og dyrearter, især indenfor fiskene.

At Den Vestlige Limfjord har ekstremt velbevarede fossiler lejret i geologiske lag fra den mest intense, verdensomspændende temperaturstigning, der har fundet sted siden dinosaurernes uddøen. Videnskabsfolk kalder den markante temperaturstigning det Palæocæne-Eocæne Termale Maksimum (PETM). Perioden er en nøgleperiode i forhold til at studere og forstå klimaforandringers betydning for og indflydelse på organismer og økosystemer. Det er veldokumenteret, at PETM udgør en af de bedste analogier til at forstå de nuværende og fremtidige klimaforandringer på jordkloden.

UNESCO-ansøgningen

I 2016 besluttede en enig forskergruppe, at de velbevarede fiskefossiler i moleret på Fur og Mors var det mest oplagte grundlag for en UNESCO-ansøgning.

Fossilerne er dokumenteret som nogle af verdens mest velbevarede og udgør samtidig verdens ældste artsrige fiskefauna efter den masseuddøen, hvor blandt andre dinosaurerne uddøde.

Molerklinterne på Fur – herunder særligt Knude Klint – er samtidig det eneste sted i verden, hvor man kan se, hvordan klimaforandringer for 56 millioner år siden påvirkede fiskefaunaen.

Den xxx blev UNESCO-ansøgningen, der består af et hovedværk på 274 sider samt et opslagsværk med bilag på 257 sider, afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt af en 10 personer stor delegation fra Skive og Mors. 

Først i sensommeren 2026 fik man den endelig afgørelse...

Fossilerne og historien

Kystklinterne ved Hanklit og Knudeklint indeholder talrige usædvanligt velbevarede og forskelligartede fossiler fra forhistorisk flora og fauna. Der er fossiler af følgende organismer: 

• Havlevende hvirveldyr (fisk, havskildpadder mv.)
• Landlevende hvirveldyr og hvirvelløse dyr (fugle, insekter mv.)
• Marine alger
• Landlevende planter (forstenede træstammer, grene, blade, sporer og pollen mv.)
• Marine, hvirvelløse dyr (krabber, søstjerner mv.)

Den Vestlige Limfjord har længe været kendt for sine fossiler. Præcist hvor længe er vanskeligt at sige, men i hvert fald siden den første, simple tegning af en fossil fisk fra Fur i 1763.

Der skulle gå yderligere 100 år, inden den første videnskabelige beskrivelse af fossiler blev offentliggjort. De første insekter fra moleret blev beskrevet i 1922, men det var så sent som i 1941, at den første, fossile fisk blev beskrevet videnskabeligt. Næsten 200 år senere end den simple tegning.

Siden da, har de eocæne aflejringer og fossiler fra Den Vestlige Limfjord spillet en stadig vigtigere rolle i videnskabelige studier af forskellige fossilgrupper, især fisk, fugle og insekter. Hanklit og Knudeklints internationale videnskabelige betydning vokser betydeligt i disse år – hvilket især skyldes den hyppige forekomst af fossiler og deres enestående bevaringsgrad. Og at de to klinter blotlægger den tidlige fase efter dinosaurernes uddøen, da udviklingen af det liv, vi kender i dag, tog sin begyndelse.