Destination Limfjorden

Panoramaruten ved Oddesund

Oplev Panoramaruten ved Oddesund – en stemningsfuld vandrerute langs Limfjordens kyst. Undervejs kommer du tæt på Oddesunds særlige historie og oplever alt fra Oddesundtårnet og den ikoniske bro til gamle havnemiljøer og skjulte steder langs fjorden.

Panoramaruten i Oddesund
Foto: Destination Limfjorden

Panoramaruten ved Oddesund

Panoramaruten er en pop-up oplevelsesrute langs Oddesunds vestkyst – skabt for dem, der gerne vil gå tæt på historien og naturen. Ruten er markeret med informationspæle (stimarkører) ved hvert interessepunkt og QR-koder, der åbner for ekstra indhold: fortællinger, stemninger, stemmer fra fortiden.

Som pop-up event tilbyder ruten en guidet oplevelse i perioden 28. august – 13. september, hvor fortiden foldes ud ved hvert stop. Turen starter ved Oddesund tårnet og fører dig gennem et landskab, der gemmer på mere, end øjet ser.

Kom godt i gang

Det er en rute, der kan gås eller løbes. Den passer til en eftermiddag, en tidlig morgen eller en hel dag med pauser og fordybelse. Undervejs finder du stimarkører med QR-koder – scan dem og fornem stedernes stemmer.

Ruten er afmærket med brune stimarkører. Medbring mobiltelefon til QR-koder og digitalt indhold. Ruten er egnet til gåben– terrænet er let til moderat.

Oplevelsesdage i Oddesund – oplev Limfjordens skjulte perler

Panoramaruten er en del af Oplevelsesdage i Oddesund, som finder sted ved Oddesund Havn 29. august til 12. september 2026. Her kan du gå på opdagelse i Oddesund og Limfjordens skjulte perle, når Pop-up Oddesund inviterer til oplevelser på land, ved vandet og i vandet 

Her kan du mærke Limfjorden helt tæt på og opleve et område, hvor rå natur, kulturhistorie og det autentiske havnemiljø går hånd i hånd. Prøv kræfter med aktiviteter på fjorden, tag med på guidede ture, gå på opdagelse i områdets fortællinger eller find et roligt sted ved Oddesund Havn og nyd udsigten over Limfjorden.

Pop-up Oddesund er samtidig en mulighed for at opleve stedet, mens nye idéer og oplevelser bliver afprøvet. Du bliver derfor ikke bare gæst, men en af de første til at opleve, hvad fremtidens Oddesund kan byde på.

Find din næste oplevelse herunder, og oplev Oddesund.

Læs mere
Venøsund færge

Læs mere om Oplevelsesdage i Oddesund

Læs mere
Foto: Destination Limfjorden

Projektet er støttet af disse samarbejdspartnere

Logo - samarbejdspartnere - Oddesund
Foto: Destination Limfjorden