Fjorden i Øjenhøjde – sejlads og ophold på Hindsels Herregård
Kom helt tæt på Limfjorden med en oplevelse, der kombinerer aktiv sejlads på fjorden med ro og overnatning på land i autentiske omgivelser.

Oplev Limfjorden helt tæt på – sejlads og ophold på Hindsels Herregård
Kom helt tæt på Limfjorden med en oplevelse, der kombinerer aktiv sejlads på fjorden med ro og overnatning på land i autentiske omgivelser.
Her får du mulighed for at opleve Limfjorden fra vandsiden på en 2–4 timers sejltur. Du vælger selv, om du vil stå for sejladsen eller have en skipper med ombord. Efter timerne på fjorden fortsætter oplevelsen på Hindsels Herregård, hvor der venter en overnatning, morgenmad og rundvisning på herregården.
Det giver dig en oplevelse med god tid til både at være aktiv på Limfjorden og nyde de rolige omgivelser på land.
Se Limfjorden fra vandsiden
På sejlturen oplever du Limfjorden helt tæt på. Vælger du at sejle selv, får du anbefalede ruter og lokale highlights med på turen, så du har inspiration til, hvad du kan opleve undervejs.
Vælger du i stedet turen med skipper, bliver sejladsen kombineret med fortællinger om Limfjorden, naturen og lokalområdet. Undervejs er der desuden kage ombord fra Hindsels.
Efter sejlturen går turen til Hindsels Herregård, hvor opholdet inkluderer overnatning med opredte senge, linned og håndklæder. Næste morgen er der morgenmad, og som en del af opholdet får du også en rundvisning på herregården.
Det får du
- 2–4 timers sejlads på Limfjorden
- Mulighed for selv at sejle eller tage skipper med
- Anbefalede ruter og lokale highlights ved selvelsejlads
- Fortællinger om natur, fjord og lokalområde med skipper
- Kage ombord fra Hindsels
- 1 overnatning på Hindsels Herregård
- Opredte senge, linned og håndklæder
- Morgenmad
- Rundvisning på herregården
Vælg mellem to muligheder
Med skipper – 8.999 kr.
Få en guidet oplevelse på Limfjorden, hvor skipperen står for sejladsen og undervejs fortæller om fjorden, naturen og lokalområdet.
Uden skipper – 6.499 kr.
Tag selv roret og oplev Limfjorden på egen hånd. Du får et kort med anbefalede ruter og seværdigheder, som du kan bruge undervejs på turen.
En del af Oplevelsesdage i Oddesund
Arrangementet er en del af Oplevelsesdage i Oddesund, der finder sted den 29. august - 12. september 2026.
Her forvandles Oddesund Havn til et levende pop-up univers fyldt med naturoplevelser, kulturhistorie og aktiviteter. Her kan du gå den nye Panoramarute, kom med på østers- eller sælsafari, oplev historiske fortællinger og meget mere.
Du kan se alle events her: Oplevelsesdage i Oddesund – oplev Limfjordens skjulte perle
Sidst opdateret af:Destination Limfjordeninfo@destinationlimfjorden.dk
