
Fur Kunst
Fur er ”Kunstens Ø”. Kunstforeningen Furkunst samler de mange aktive kunstnere på Fur. På Fur finder du flere store gallerier og i alt omkring 20 atelierer og kunstværksteder.
På Fur finder du kunst i mange afskygninger:
Smykkedesign, keramikere, kunstmalere, fotokunst, kunsthåndværkere, skulpturer, strikdesign, trædrejere, tegninger. Alle med hver deres unikke stil.
På Fur kan du desuden overalt langs vejene se de mange vidt berømte fisk, som Furkunst står bag. De er lavet af lokale kunstnere. Ikke to fisk er ens og de er tankevækkende, inspirerende, humoristiske og livsglade.
Mange gallerier og kunstværksteder har faste åbningstider, men de fleste åbner desuden gerne døren for dig efter aftale.
Få mere information på: www.furkunst.dk
Kunstdage ved Limfjorden
Til Kunstdage ved Limfjorden åbner kunstnere og gallerier langs hele Limfjorden dørene og inviterer dig helt tæt på værkerne og menneskene bag i Kristi Himmelfartsferien. Fur Kunst er blot en af de kunstnere, som du kan opleve til Kunstdage ved Limfjorden.
Du kan læse mere om det via linket her: Kunstdage ved Limfjorden | Destination Limfjorden