
Hindkjærshus B&B
Et hyggeligt og roligt B&B på Fur med fjordudsigt, natur lige uden for døren og plads til fordybelse. Her får du ægte ø-stemning, nærvær og ro – tæt på både Fur Bryghus og Knudeklinterne.
Velkommen til Hindkjærhus
– et mindre og roligt B&B med en skøn beliggenhed på den vestlige del af Fur, tæt på Fur Bryghus og Knudeklinterne.
Her er højt til himlen og langt til hverdagen. Med udsigt til Limfjorden og naturen lige uden for døren, inviterer Hindkjærhus dig til at nyde omgivelserne. Et par dages pause, nærvær, unikke ø-oplevelser eller blot stilhed med udsyn.
Værelser
• Hindkjærhus tilbyder 2 nyrenoverede dobbeltværelser på 11m2 med eget toilet/bad. Værelserne er beliggende på 1. sal, har skøn fjordudsigt og terrassedør til en fælles svalegang, hvorfra solnedgangen kan nydes.
Morgenmad
• Der er mulighed for tilkøb af morgenmad (fortrinsvist økologisk), som anrettes pr. værelse og står klar i køleskabet til selvbetjening om morgenen.
Faciliteter
• Fællesrum med spisepladser og te-køkken m. mikroovn, kaffe/te faciliteter, service mv.
• TV og WiFi
• Overdækket parkering (carport) til cykler, flisebelagt parkering v. huset til biler og MC.
• 7 ha naturgrund, der munder ud i strandeng og vandkant. Gæster er velkomne til at følge en 1,3 km vandresti grunden rundt og nyde udsigten mod Salling, Mors og Sallingsundbroen undervejs.
Vil du vide mere?
For priser, booking og flere oplysninger, se Hindkjærhus’ hjemmeside: Hindkjærhus B&B - Overnatning på Fur