
Hvidbjerg- Skiveegnens skjulte perler
Stier, søer og frihed under åben himmel
Hvidbjerg – naturens legeplads på Østsalling
Hvidbjerg ligger omgivet af nogle af Sallings smukkeste naturområder. Her venter et landskab med søer, kær, plantager og åbne vidder, hvor naturen får lov at fylde. Stierne omkring byen indbyder til både vandre- og rideture, og tempoet følger omgivelserne.
Fra Hvidbjerg Aktivitetshus og det nye grønne samlingspunkt Det Grønne Springbræt fører stierne direkte ud i naturen. I den Gamle Grusgrav kan du tænde bål, overnatte i shelter og mærke friluftslivet helt tæt på. Herfra går turen videre mod Rettrup Kær Sø, hvor naturen udfolder sig frit blandt rørskov, vand og fugleliv.
Syd for byen breder Hvidbjerg Plantage sig, og sammen med Rettrupkær Sø skaber området optimale rammer for naturoplevelser året rundt. Her er gode muligheder for overnatning i både Hvidbjerg og Brøndum, ligesom Vestsallingstien forbinder Brøndum med resten af området. En dobbeltrettet cykelsti gør det nemt og sikkert at cykle mellem Hvidbjerg og Skive.
Vil du blive lidt længere, byder Hvidbjerg Naturlejrplads på en rummelig naturgrund med plads til ophold, overnatning og friluftsliv i det fri.
Vil du vide mere?
Oplev Hvidbjerg og resten af området på: Brøndum, Hvidbjerg og Rettrup og Oplev området – Brøndum Hvidbjerg Borgerforening