©  Foto:

Krejbjerg- Skiveegnens skjulte perler

Fra istidens spor til nutidens fællesskab
– midt i Sallings åbne natur

Krejbjerg – landskab, levn og levende mødesteder

Krejbjerg ligger smukt placeret i et varieret landskab tæt på både skov og strand. Ankommer du på cykel, kan turen gå ad Margueritruten, som fører dig direkte gennem byen. Naturen er aldrig langt væk – med fine oplevelser ved Mollerup Sø, Ginnerup Plantage og Hjerk Nor, hvor et rigt fugle- og dyreliv præger landskabet.

Midt i byen samles hverdagslivet på Bertel Nørgaards Plads – et levende mødested med bord-bænkesæt, boldbaner, legeplads og orangeri. Her er plads til både pauser, leg og fællesskab i grønne rammer. Et besøg på Jens Vævers Museum giver yderligere indblik i lokal historie og håndværkstraditioner.
Krejbjergs historie rækker tusinder af år tilbage. I Ginnerup Plantage finder du den imponerende Jættestuen i Ginnerup, omkring 4.000 år gammel og restaureret i 1910. Her kan du bogstaveligt talt kravle ind i fortiden. Ved Mollerup Sø blev der i 1940 fundet en spektakulær ravskat med hele 12.849 ravperler – muligvis en offergave – som i dag kan opleves på Skive Museum. Langs Hjerk Nor vidner køkkenmøddinger fra Ertebølletiden om menneskers liv helt tilbage til 4.500 f.v.t.

Vil du opleve landskabet til fods, kan du følge vandreruten mellem Krejbjerg, Hjerk Nor og Hjortholm, hvor natur, kultur og udsigter flettes sammen.

Vil du vide mere?

Oplev Krejbjerg og resten af området på: Krejbjerg og krejbjerg.dk