Kulturcenter Skive
Badeland, motion, biograf, mad og kulturoplevelser - samlet under ét tag i KulturCenter Skive.

KulturCenter Skive - oplevelser for hele familien
I KulturCenter Skive finder du oplevelser for både store og små samlet under ét tag. Her kan du tage en tur i badelandet, træne i motionscenteret, se de nyeste film i Cinema4, spise godt og opleve koncerter, shows og meget mere.
Sjov og afslapning i badelandet
Tag familien med i KCS Badeland, hvor der er plads til både leg, plask og afslapning. Her kan børn og barnlige sjæle boltre sig i vandet, mens der også er mulighed for en roligere stund i de varme omgivelser.
Som en nyhed er der blevet tilføjet et helt nyt sauna-område med mulighed for gus og et afkølende dyp i det tilhørende koldtvandskar.
Badelandet byder på oplevelser for forskellige aldre, så det er oplagt som aktivitet på familieferien, på en regnvejrsdag eller bare når der skal ske noget hyggeligt sammen.
Træning og motion
Fra badelandet er der desuden udsyn til landsdelens største motionscenter, hvor du kan træne både cardio og styrketræning med det store udvalg af topmoderne maskiner og udstyr. Motionscentret tilbyder desuden områder med cirkeltræning, crossfit og den helt nye intelligente form for træning EGYM. Der er senest sket en opdatering af motionscentrets bikingområde, der har fået nyt gulv og nye G7-motionscykler.
Derudover masser af forskellige udfordrende fitnesshold, fra bla. Dans til TRX, Yoga, Spinning og Hold i vand - så der er noget for enhver smag. Motionscentret har derudover døgnåbent for medlemmer.
Tag en tur i Cinema4
KulturCenter Skive huser også Cinema4, hvor du kan opleve alt fra de store premierefilm og familiefilm til mindre filmperler og særlige events.
Cinema4 har fire sale, og i den største sal kan du bl.a. opleve film i Infinity Vision, der giver en større, lysere og mere intens filmoplevelse.
Biografen er derfor et oplagt stop på en dag i Skive - ikke mindst når det danske vejr viser sig fra sin mindre charmerende side.
Noget godt at spise
Bliver du sulten undervejs, kan besøget kombineres med mad og drikke i KCS Café & Restaurant. Her kan du slå dig ned før eller efter dagens oplevelser og gøre besøget i KulturCenter Skive til lidt mere end en enkelt aktivitet.
Vil du gøre middagen til en oplevelse i sig selv, finder du også Restaurant VÆLD i KulturCenter Skive.
På VÆLD er der fokus på gode råvarer, smage og værtskab i stemningsfulde omgivelser. Restauranten har åbent onsdag til lørdag og er oplagt til en aften, hvor der skal være lidt ekstra tid til maden og hinanden.
Kultur og oplevelser året rundt
KulturCenter Skive er også hjemsted for et stort udvalg af koncerter, comedy, shows og andre kulturelle oplevelser året rundt.
Programmet skifter løbende, så tag gerne et kig på, hvad der sker, mens du besøger Skive.
Badeland, motion, biograf, mad og kulturoplevelser - samlet under ét tag i KulturCenter Skive.
Mere information
Du kan finde mere information om, hvilke events KulturCenter Skive tilbyder på hjemmesiden: www.kcskive.dk
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- Restaurant
- Parkering
Sidst opdateret af:Destination Limfjordeninfo@destinationlimfjorden.dk




























