©  Foto:

Madmødet

På Madmødet 2026 åbnes dørene til vores køkkener, vores spisekamre, vores natur, vores landbrug og vores virksomheder, så mange flere kan få lov til at smage på vores råvarer i Midt- og Vestjylland.

Vi kender det alle. Vi gør os umage, når vi laver mad til vores gæster. Omkring spisebordet snakker vi sammen og nyder hinandens selskab – her opstår de gode ideer, nye venskaber, stærke historier deles og fællesskaber styrkes. Måltidet handler om meget mere end mad i maven. Det handler om det gode møde, og det er netop fundamentet for Madmødet.

Derfor inviterer vi alle at mødes om maden i Midt- og Vestjylland. Det hele foregår i dagene 11. maj - 17. maj 2026.

Program for madmødet 2026

Madmødet består af en række af begivenheder, der skal fejre Midt- og Vestjyllands lokale fødevarer. Du kan se det fulde program her: Program for Madmødet 2026

I vores område gør vi os hver dag umage med at frembringe råvarer og fødevarer i verdensklasse i samspil med havgus, magre jorde og vinde, der forsøger at blæse os omkuld. Og netop derfor er vores råvarer og fødevarer værd at rejse efter.

For mere information

Vil du læse mere om Madmødet eller læse deres program, kan du gøre det på deres hjemmeside: Madmødet 2026