©  Foto:

Sælsafari med formidlingsbåd

Oplev sælerne i deres naturlige habitat

Kom med ombord når Jyllandsakvariets erfarne skippere sejler ud i Limfjorden, ud til sandbankerne, hvor sælerne er. Formidlingsbåden er en åben motorbåd, der giver et godt udsyn, duften af saltvand og følelsen af vind i håret.

Igennem Limfjordens sejlrender navigere skipper sig vej igennem den maritime labyrint. I smørhullet mellem Thyborøn og Nationalpark Thy kan du betragte de mange sæler, der ligger og hviler sig på sandbankerne.

I den vestlige Limfjord lever en kæmpe koloni af både den nuttede spættet sæl og den imponerende gråsæl. Sælerne nyder godt af det rolige vand og de mange sandbanker, hvor de kan få et tiltrængt hvil, mens de stadig er i tæt nærhed til Vesterhavet, hvor de finder deres føde.

Booking foregår på Jyllandsakvariets hjemmeside, hvor du hurtigt om nemt bestiller billet til den afgang, der passer dig bedst. Der er masser af afgangstider at vælge imellem, men finder du ikke en tur den dag eller på det tidspunkt, du ønsker, så er du meget velkommen til at kontakte Jyllandsakvariet og forhøre dig om muligheden for en ekstra afgang. 

Safaribåden har hjemhavn i Thyborøn, hvor Jyllandsakvariets base er, men der er også mulighed for at booke afgange fra Agger Tange i Thy i juli og august samt på andre tider, hvor der er efterspørgsel.