
Vandretur: Rødsten (3,2km)
To sten – to historier
På denne tur oplever du både Rødstenen, dækket af sjældne lavarter, og Den røde Sten, der lyser op i strandkanten.
Længde: 3,2 km
Maks stigning: 34%
Tid: Cirka 1 time
Markering: Gul
Parkering: Langstedsvej (N 56° 50.602', E 9° 1.093' ) / Rødstensvej (N 56° 50.395', E 9° 0.251')
Tæt på to sten og enestående natur
På denne tur kommer du tæt på både Rødstenen og Den røde Sten. Rødstenen er grålig, dækket af sjældne lavarter, mens Den røde Sten lyser rustrødt, vasket ren af saltvandets påvirkning.
Turen fortsætter langs Østklinten med lag af moler og aske, og ender ved Langstedhuller, hvor skrænterne om foråret dækkes af Kodrivere og Kobjælder.
Der er en fantastisk udsigt fra toppen af de stejle kystskrænter og man går ind over de kuperede blomsterrige overdrev samt forbi langdyssen "Emmelstenen".