Mors, Hanklit, Limfjorden

Destination Limfjorden afholder generalforsamling

28.3.2022
Foto: Destination Limfjorden

Årets generalforsamling er den 31. marts 2022. Det bliver et af årets helt store begivenheder inden for oplevelses- og turismeerhvervet, hvor partner i Destination Limfjorden vil få en større indflydelse på, hvem som skal sidde i bestyrelsen og de vil få indblik i destinations aktiviteter.

Destination Limfjorden har det seneste stykke tid været i gang med den helt store planlægning af generalforsamlingen, hvor hele oplevelses- og turismeerhvervet er inviteret. I år vil generalforsamling blive afholdt i Struer Business Park den 31. marts fra kl. 17.00 til 20.30.

Destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt fortæller ”Vi er meget spændte på at afholde generalforsamlingen, hvor vi kommer tættere på vores aktører og de kan få et bedre indblik i, hvad der sker inden på kontoret og hvad vi gør for at promoverer Limfjordslandet, samt hvilke tilbud vi har for aktørerne, så de kan stå endnu skarpere i fremtiden. ”

På generalforsamlingen vil der være en præsentation af bestyrelsen, fremlæggelse af regnskab, partnerskab, samt aktørerne vil få et indblik i destinationens aktiviteter, både når det gælder forretningsudvikling og markedsføringstiltag. I løbet af aften vil aktørerne også få mulighed for at få indflydelse på, hvordan bestyrelsen skal sammensættes for det næste år, eftersom alle medlemmer/partner har stemmeret.      

”2021 har været rigtig godt for Limfjordslandet, hvor vi blandt andet er den destination med størst overnatningsvækst, som primært var af danske turister. Derfor har vi igangsat flere aktiviteter i udlandet, samt talt med udenlandske turoperatører. Derudover vil danskerne stadig være vores primær målgruppe, hvor vi har flere aktiviteter i pipeline, for at fremhæver Limfjordens skjulte skatte. Men alt i alt er vi yderste tilfredse med det foregående år.” Fortæller destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt.

Derudover vil der være et spændende oplæg fra Lars AP med konceptet ”Fucking Flink Service”, som tager emnet service og værtskab op, samt kommer med fif og tankevækkende eksempler på fucking flink gæsteservice, så den menneskelig service kommer lige så langt ud i en mere digitaliseret og automatiseret hverdag. Lars’s mål er nemlig, at vi danskere – nogle af verdens lykkeligste – også skal blive verdens flinkeste.

 

Generalforsamlingen er gratis for alle medlemmer/partnere i destinationen. Aktører i oplevelses- og turismeerhvervet kan læse mere og tilmelde sig gennem linket: Generalforsamling 2022 | Ferievedlimfjorden 

For nærmere information