Gastro presseevent, Holland, maj 22

Destination Limfjorden var inviteret på den danske ambassade i Holland

30.5.2022
Foto: Destination Limfjorden

VisitDenmark Holland og den danske ambassade i Holland afholdt den 24. maj et Gastro Presse Event i Haag, hvor Destination Limfjorden var blandt de inviteret. Formålet med hele eventet var at skabe mere opmærksomhed på Danmark og hvilke gastronomiske oplevelser der her kan opleves.

VisitDenmarks markedskontor i Holland havde i samarbejde med den danske ambassade i Holland arrangeret et Gastro Presse Event den 24. maj. Her havde de inviteret både danske destinationer og flere hollandske journalister indenfor food, lifestyle og travel til at deltage i eventet, så journalisterne kunne blive informeret og inspireret af, hvilke skønne og unikke oplevelser der findes i Danmark.

 

Eventet blev afholdt i ambassadør Jarl Frijs-Madsens residens i Haag, hvor både ambassadøren Jarl-Frijs Madsen og VisitDenmarks markedschef i Holland Mette Rodenhuis-Carlsen stod klar til at fortælle om Danmark og alles fælles interesse i Holland, samt formidle kontakten mellem de ni danske destinationer som deltog og de hollandske journalister.

 

Destination Limfjordens direktør Kristina L. Schjøtt fortæller. ”Vi er så begejstret for at være inviteret til Holland af VisitDenmark og den danske ambassade. Det var virkelig et spændende program og mulighed de gav os, for at komme helt tæt på de hollandske journalister. På den måde kan vi nemmere få spredt nogle frø rundt omkring, så flere hollænder i fremtiden ved hvor Limfjordslandet er, samt vil se os, som en oplagt feriedestination.”

 

Da eventet var et Gastro Presse Event var de gastronomiske oplevelser det helt store omdrejningspunkt for dagen, hvor alle de deltagende destinationer havde taget nogle af deres lokale fødevarer med til Holland, hvor de gav de hollandske journalister et indblik i, hvilke muligheder og diversitet der findes i så lille et land som Danmark. Derudover blev der også snakket om andre attraktioner og aktiviteter.

 

Hver destination havde fået deres eget bord, hvor de kunne fremvise deres område. Derfor havde Destination Limfjorden været i kontakt med flere gastronomiske aktører op til event og havde fået både øl med fra Fur Bryghus, Vesterhavsost og blå kornblomstost fra Thise Mejeri, samt limfjordsøster fra Venø Seafood som blev tilberedt af Colin Seymore under event.

 

”Efter tyskerne er hollænderne de vigtigste udenlandske turister for Destination Limfjorden – og vi vil gerne have flere af dem. Vi er mest kendt for outdoor og have god plads, som netop hollænderne efterspørger. Men vi vil gerne være mere kendte som gastro-destination, og derfor havde vi taget smagsprøver med på blandt andet vores særlige limfjordsøsters. Det gav god respons blandt journalisterne, som var meget interesserede i vores produkter og destination. Vi blev også kaldt modige for at have taget ost og øl med til Holland, men det faldt heldigvis også i god jord.”, fortæller Destination Limfjordens direktør Kristina L. Schjøtt.

Hollænderne har de seneste år haft en stigende interesse i Danmark som feriedestination. Derfor har Destination Limfjorden også meget fokus på dette marked ved at brande Limfjordslandet overfor hollandske medier, så de kan blive inspireret og fortælle hollænderne, hvilke fantastiske muligheder der er i limfjordsområdet lige fra gastronomi til outdoor oplevelser. Dermed står Destination Limfjorden også altid klar til at rådgive, udvikle, vejlede journalister og turoperatører hvor de skjulte og unikke skatter findes henne i Limfjordslandet.

For nærmere information