Østers, østerssafari

Destination Limfjorden og Regional Madkultur opnår bevilling til projektet "Smag på Mors"

6.7.2023
Forfatter: Maja Overgaard Jordal
Foto: Colin Seymore

Destination Limfjorden og Regional Madkultur er glade for at meddele, at den ansøgning til det ambitiøse projekt "Smag på Mors" er blevet behandlet og har opnået den ønskede bevilling fra Morsø Kommune.

Destination Limfjorden og Regional Madkultur er glade for at meddele, at den ansøgning til det ambitiøse projekt "Smag på Mors" er blevet behandlet og har opnået den ønskede bevilling fra Morsø Kommune. Dette projekt sigter mod at udvikle nye turkoncepter og oplevelser for turisterne og samt at skabe unikke madoplevelser "on location" - ude i marken, i stalden eller på spisestederne.

En af hovedmålsætningerne med projektet er at imødekomme turisternes stigende interesse i sammensatte gastrooplevelser. Gastronomi er blevet en væsentlig motivationsfaktor for mange feriegæster, og Mors har meget at byde på i denne henseende. ”Vi ønsker at fortælle vores historie og præsentere vores unikke madkultur, så vi kan tiltrække endnu flere besøgende og dermed skabe øget omsætning for vores lokale virksomheder. Projektet sigter også mod at styrke skuldersæsonen og understøtte både eksisterende og nye stedbundne events og oplevelser,” udtaler destinationsdirektør Kristina Lehmann Schjøtt.

Ved at inddrage samarbejdspartnere og styrke det indbyrdes samarbejde mellem virksomhederne, står vi endnu stærkere og bliver ambassadører for hinanden. Oplevelserne vil tage udgangspunkt i lokale producenter og spisesteder på Mors, men de kan også kombineres med andre oplevelser og events, hvilket forlænger og udvider den samlede gæsteoplevelse. Eksempler på sådanne events inkluderer Skaldyrfestival, Østers og Muslinge Premiere og Østersfinalen ligesom sanketure, østersafari mm. bliver styrket.

Projektet forventes at have en positiv indvirkning på Mors, både ved at styrke øens brandeffekt og ved at tiltrække flere nationale og internationale turister. Der forventes en øget turismeomsætning samt en stigning i antallet af overnatninger på øen. Desuden forventer, at projektet vil fortsætte og blive solgt som salgsklare oplevelsesprodukter efter endt projektperiode. Projektet vil også fungere som startskuddet til en udvidet turistsæson, som Morsø Kommune arbejder strategisk med.

Det forventes, at Destination Limfjorden efterfølgende integrerer produkterne som en del af den generelle markedsføring, i samarbejde med relevante partnere. Dette vil bidrage til at fremme Mors som en attraktiv destination og understrege øens unikke madkultur.

For mere information