©  Foto:

Lyby Kirke

Lyby Kirke blev i middelalderen regnet som "Sysselkirke" for Salling Syssel, med tingsted på den nærliggende Bostrup Tinghøj. I 1375 blev der holdt ting i kirken, hvor egnens fornemste mænd drøftede tidens ulykker: krig, brand, misvækst, sygdom og fiskemangel.

Her svor de med oprakte hænder mod himlen, at de uden svig og skalkhed ville forsvare kirkens friheder og rettigheder – et løfte, der stadig klinger i murene.

Lyby Kirke – Granit, historie og løfter under himlen

Lyby Kirke er en romansk kirke med skib og kor opført i granitkvadre. I østgavlen ses rundhuggede sten, som tyder på, at kirken oprindeligt har haft en halvrund gavl eller apsis. På korets sydside sidder to kvadre med fremspringende masker – et fascinerende glimt af middelalderens billedsprog.

Tårnet er fra senmiddelalderen og bygget af genanvendte granitkvadre og munkesten. I dag fungerer det som kirkens indgang.

Sydportalen, smykket med søjler og en korsdekoreret tympanon, er tilmuret, mens nordportalen er stærkt ombygget.

På et nyt alterbord står en firfløjet altertavle fra 1600-tallet med et genfremdraget maleri. Et nyere alterbillede fra ca. 1860 hænger på nordvæggen, og et portræt af sognepræsten N.K. Glud (1873–1920) pryder også kirken.

Døbefonten i granit er af høj kunstnerisk kvalitet. Kummen er formet som et firpas og dekoreret med 16 menneskefigurer i højt relief. En næsten identisk font findes i Torum Kirke.

Prædikestolen med relieffer af de fire evangelister stammer sandsynligvis fra samme tid som altertavlen og hviler på en udskåret træstolpe fra omkring 1300.

I skibet hænger et krucifiks fra slutningen af 1400-tallet, og i koret står en ombygget skriftestol. I tårnrummet findes en defekt klokke fra 1410.

To malmstager bærer årstallene 1724 og 1725 samt Johan Parsbergs navn og våben – den ene kan være ombyttet med en stage i Grønning Kirke.

Lyby Kirke blev i middelalderen regnet som "Sysselkirke" for Salling Syssel, med tingsted på den nærliggende Bostrup Tinghøj. I 1375 blev der holdt ting i kirken, hvor egnens fornemste mænd drøftede tidens ulykker: krig, brand, misvækst, sygdom og fiskemangel.

Her svor de med oprakte hænder mod himlen, at de uden svig og skalkhed ville forsvare kirkens friheder og rettigheder – et løfte, der stadig klinger i murene.