Gå til indhold
Skøjtebane Skive jul

Julehygge i Skive

Foto: Destination Limfjorden

Tag på julehyggetur til Skive, hvor gågaden og dens butikker samt det indendørs Søndercenter er pyntet flot op med både julelys og julepynt, og hvor der er små, hyggelige juleaktiviteter.

Skives gågade sørger for ægte julestemning, når byen bliver dækket i julelys – et smukt syn, især i mørke. I gågaden findes der et udvalg af butikker – alt fra tøj og sko til brugskunst og helse. Bliver det en smule koldt, så besøg Søndercenteret som er et indendørs shoppingscenter, hvor du også finder et udvalg af butikker.

I Skive og omegn finder du et udvalg af genbrugsbutikker, hvor du kan være heldig at finde sjove, nye, gamle og unikke loppefund.

I Skive finder du bl.a. det store "kyssetræ" som står på Posthustorvet. Julelyset i byen samt kyssetræet bliver tændt den 19. november.

Få varmen og nyd en dejlig kop varm kakao hos en af byen restauranter og cafeer i gågaden – hvor du selvfølgelig også kan få stillet din sult. Du kan også tage en tur ned til den smukke lystbådehavn, hvor der også findes lækre spisesteder. Find dit spisested i Skive og omegn her.

Læs mere om Skives butikker her

Jul i Skive, kyssetræ

Foto:Thomas Køser

Jul i Skive

Foto:Destination Limfjorden

Få mere inspiration her:

Destination Limfjorden © 2022
Danish