Kulturmødet fejrer 10-års jubilæum med stort frokostbord
Publikum kan glæde sig til et flot dækket bord igennem Nykøbings gader pyntet af Blomstermanden Johnny Haugaard, en signaturret fra tidligere Michelinkok Jesper Krabbe og en hyldest til lokale råvarer i fineste kvalitet.
Ingen fødselsdag uden en god frokost - og hvad er bedre til at bringe mennesker sammen end skøn mad i charmerende omgivelser. Glæd dig til et 200 meter langt frokostbord, der snor sig smukt gennem den hyggelige gågade i Nykøbing Mors – en oplevelse i absolut særklasse. Tjenere og kokke står klar til at servere ikke mindre end 8 serveringer til de 400 gæster du skal spise sammen med.
Længere nede på siden, kan du se menuen for denne langbordsmiddag.
Foto:Morsø Kommune
Foto:Per Bille
Tid, sted og pris
Denne langbordsmiddag finder sted den 25. august, kl. 13.30 – 15.30 i gågaden i Nykøbing Mors.
Prisen er 250 kr.
KØB BILLET HER
Du kan købe billet til denne fantastisk langbordsmiddag ved at klikke på billedet nedenfor eller via linker her: Køb billet
Menuen
Glæd dig til at få forkælet dine smagsløg med ikke mindre end 8 serveringer. Menuen består af følgende (Med forbehold for ændringer):
MENUEN ********* Østers fra Limfjorden med citron og Oyster Blanc øl. Fisket af erhvervsfiskere og dykkere Sanna og Svend Søe Bonde fra Kgl. hofleverandør, Glyngøre Shellfish *** Urte grøn musling suppe med 2 forskellige muslinger fra Vildsund Blue. Tilberedt af tidligere Michelin kok, Jesper Krabbe *** Humus af ingridærter toppet med varianter af tomater og dryp af olie fra Morsø Oliemølle. *** Hjemmelavet pølse af økologisk Boer ged tilsmagt med havens krydderier. Serveret på sur sommerkål og sprødt på toppen fra Grøn Thy *** Kartofler serveret på bund af syrnet Thise fløde, danske anicia linser, havens agurker og radiser *** Braiseret Hereford ko i samspil med rug og snit af grønne bønner fra Grøn Thy. Drysset med røget oksehjerte. *** Thiseost med quinoa kiks og sylt af hyben tilsmagt med gin fra Staunstrup Destilleri *** Æblesnitte ********* Der vil også være 2 slags kuvertbrød på bordene under serveringerne.
|
Køb billet her
Du kan købe billet til denne fantastisk langbordsmiddag her: Køb billet
Foto:Per Bille
Arrangører
Dette arrangement er arrangeret af Danmarks Skaldyrshovedstad, Destination Limfjorden, Kulturmødet Mors, Morsø, Nordic Food College, Regional Madkultur Thy-Mors
Støttet af
Arrangementet er støttet Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse