![](https://gdkfiles.visitdenmark.com/files/443/79216_Aftensang_i_Nykbing_M._Kirke.jpg?width=987)
© Foto:
Aftensang i Nykøbing Mors Kirke
Man ved, det er sommer på Mors, når der holdes Open By Night i byens butikker. Så mødes besøgende og fastboende i gågaden og til musik på Kirketorvet.
Når arrangementet på torvet er slut, går flokken og dem, der kommer kun til kirkens aftensang, ind i Nykøbing Kirke for selv at synge. Det er efterhånden en årelang tradition, at der mellem de velkendte højskolesange og salmer læses en historie. Til sidst bedes Fadervor – og velsignelsen lyses over forsamlingen.
Det er en god og stemningsfuld afslutning på en sommeronsdag.
Efter sangen er der mulighed for at gå i samlet flok ned til Nykøbing Lystbådehavn og deltage i at synge solen ned.