Durup Kirke

Durup Kirke – Historie, skævhed og kunstnerisk arv

Durup Kirke, beliggende i den charmerende stationsby Durup, byder besøgende velkommen med sin middelalderlige aura og spændende historie. Kirken stammer fra romansk tid og er opført i solide granitkvadre, som stadig bærer vidnesbyrd om byggetraditioner fra omkring 1100-tallet.

På nordsiden finder man det gamle våbenhus, sandsynligvis fra sengotisk tid, som siden 1931 har fungeret som kapel. I samme år undergik kirken en omfattende og ganske håndfast ombygning og udvidelse under arkitekt Søren Vig Nielsen fra Viborg. Det brede tårn og sydlige våbenhus blev tilføjet, og det oprindelige tårn blev reduceret til ét stokværk – en konsekvens af den stigende befolkningstilvækst efter åbningen af Sallingbanen i 1884 og byens fremvækst.

Ifølge lokale fortællinger var det gamle tårn så skævt og hældende mod vest, at pastor Hornemann (1835–1854) helst gik i en stor bue udenom – blot for at undgå at få det i hovedet!

I våbenhuset er indmuret en gravsten over "Den i Livet Højlærde Hr. Christen Flor Kryger", præst i Durup fra 1798–1806. Gravstenen afsluttes med en smuk opfordring til eftertiden: “Lev, læser, som han leved her, så bliver du Gud og hver mand kiær.”

Foran kirkens indgang ligger en særlig granitplade med et indbygget relikviegemme – en historisk skat, som oprindeligt var en del af alterbordet og først blev genfundet under nedrivningen af det gamle tårn.

Inde i kirkerummet pryder et egetræsalterbord fra 1931 alteret, flankeret af en altertavle med motivet Kristus og disciplene, malet af J. Th. Skovgaard. Et ældre altermaleri af den korsfæstede Kristus og evangelisterne hænger stadig og bevarer forbindelsen til kirkens tidligere æstetik. De sengotisk-inspirerede alterstager er nyere, men elegant tilpasset rummets udtryk.

Døbefonten med sin enkle, glatte kumme stammer fra romansk tid, mens prædikestolen fra midten af 1600-tallet er dekoreret med malerier af Kristus og evangelisterne – en kunstnerisk skat med både historisk og religiøs dybde.