©  Foto:

Feggeklit

En betagende smuk og populær kystplads, hvor den 25 m høje molerklint giver ly, så selv den kraftigste vind fra vest er uden betydning for fiskemulighederne. Her er hård stenbund med en vegetation bestående af tang og ålegræs. Der er dybt vand tæt under land. Fluefiskeri kan være en udfordring med de høje skrænter tæt på vandet. Ved højvande bliver pladsen svært tilgængelig pga. skrænterne. Udvis forsigtighed ved vadning. Parkering i vejsiden på Feggesundvej , hvorfra der er 50-100 m til stranden over private arealer.