
© Foto:
Gratis rundvisninger på Strandingsmuseet i sommerferien
Oplev dramatiske skæbner og søfartshistorie. Gratis rundvisninger på dansk på udvalgte datoer. Ingen tilmelding.
Oplev dramatiske skæbner og søfartshistorie på Strandingsmuseet
Besøg Strandingsmuseum St. George i sommerferien og deltag i gratis rundvisninger på dansk.
Museumsinspektør og historiker Christopher Jacob Ries fortæller om livet ombord på engelske krigsskibe og dramatiske strandinger, der formede både besætning og lokalsamfund.
Rundvisningerne foregår kl. 11:00-12:00 på disse datoer:
9. og 10. juli
23. og 24. juli
30. og 31. juli
6. og 7. august
Du får også mulighed for at opleve særudstillingen Draget mod Dybet, som kombinerer kunst, natur- og kulturhistorie og giver nye perspektiver på havet som naturkraft og menneskets forhold til det.
Rundvisningerne varer ca. 45-60 minutter. Deltagelse er gratis med entrébillet, og der kræves ikke forhåndstilmelding.