©  Foto:

Gys på Den Gamle Fabrik

Tør du besøge byens mest uhyggelige hus?

I efterårsferien omdannes hele støberimuseet til et haunted house, men fredag aften er det kun de allermodigste, der tør at komme inden for dørene, når uhyggen bliver levendegjort.

Det sker, når museet sammen med over 30 frivillige fra De Sociale Dagtilbud i Morsø Kommune går all-in på Halloween. Temaet i år bliver sagn og myter fra Mors. Vi har dykket ned i de gamle fortællinger om alle de væsner og gengangere, der vandrer rundt på øen ved nattetid. Måske møder du dit lokale genfærd?

Vi anbefaler, at man mindst er 10 år gammel. Onsdag har vi et arrangement for de mindre.