Lem Kirke

Lem Kirke – Granit, fortællinger og forvredne hoveder

Lem Kirke er en imponerende romansk bygning med apsis, kor og skib opført i granitkvadre. I senmiddelalderen blev tårn og våbenhus tilføjet, og i 1500-tallet kom det store og dominerende sydkapel til. Tilbygningerne er opført af genanvendte granitkvadre og tegl.

Kirken har tidligere haft stråtag. Ifølge historien satte en ung karl ild til taget i 1500-tallet, da han skød efter duer. De nedbrændte dele blev genopført i 1588 af kirkens ejer, herremanden Tyge Krabbe fra Bustrup. En inskription på en kirkestol vidner om hans indsats. Samtidig lod han korsarmen opføre som begravelseskapel for sin familie.

Lem Kirke er især kendt for sin rige samling af romanske granitrelieffer. Apsis prydes af tvillinggrundbueblændinger med profilerede baser og kapitæler samt konsoller formet som menneskehoveder. Vinduesoverliggeren i apsis viser, hvordan det onde lurer overalt.

Rundt på kirken ses relieffer af en basilisk, en drage, heste og en havfrue med delt hale – et symbol på hendes splittede sind og tilknytning til mørke kræfter.

Af inventaret er den romanske døbefont med løvværk det ældste. Stolene nærmest koret bærer våben og navnetræk for Tyge Krabbe og hans hustru. Prædikestolen er enkel, men på nordvæggen hænger et panel fra en ældre prædikestol med de fire evangelister.

På sydvæggen ses et Emmaus-maleri af Hans Smidth fra 1872, som tidligere fungerede som altertavle. Det blev erstattet af en smuk mosaikrude i apsis-vinduet, skabt af Mogens Jørgensen i forbindelse med restaureringen i 1964–65.

Et gammelt sagn knytter sig til kirken: Ser man en jomfru gå ind på kirkegården, skal man ikke reagere. Per Vinter gjorde det – og fik hovedet så fordrejet, at han måtte bede præsten om hjælp. Præstens råd lød: "Når du ser sådan noget, skal du lade det gå sin gang og selv gå din gang."