© Foto:
Ørslevkloster Kirke
Ørslevkloster kirke udgør nordfløjen af det firelængede Ørslev Kloster. Kirkens skib og kor er i romansk, tårn og våbenhus i sengotisk stil. Den romanske kirkebygning svarede til egnens øvrige, men med større dimensioner. Fra midten af 1200-tallet blev kirken klosterkirke for et Benediktiner-nonnekloster, og i de følgende årtier blev kirken sammenbygget med klostret til et firefløjet anlæg.
Efter reformationen blev klostret nedlagt, og Ørslev Kloster kom i privat eje.
Ejerne af herregården har i høj grad præget kirken, ikke mindst Marie de Lasson, der bl.a. skænkede den kongekrone-formede himmel over døbefonten og prædikestolen i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af kirkens inventar i slutningen af 1730'erne. Blandt de ting, hun fik istandsat, var "skriftestolen" i koret, som formodes at være en herskabsstol fra o. 1600, der nu kom til at fungere som omklædningsrum for præsten m.m.
I et sidekapel på korets nordside indrettede Marie de Lasson i 1745 en familiebegravelse, der blev afskærmet fra koret af en fornem smedejernsgitterport. I 1933 blev sidekapellet revet ned, og tre af sarkofagerne, bl.a. Marie de Lassons, blev flyttet til det nederste tårnrum.
I korets nordside ligger en gravsten og på væggen ovenover hænger et epitafium over færingen Mogens Heinesen, der i 1589 blev dømt for sørøveri og halshugget i København.
Den daværende ejer af Ørslev Kloster, Hans Lindenow, der var kompagnon og ven med Heinesen, fik i 1590 dommen omstødt, hvorefter han flyttede vennens kiste til sin kirkes kor. Lindenow skrev den latinske tekst på epitafiet, hvor han beskriver Heinesen som "såre fremragende i fromhed og klogskab og i mange år udførte store ting".
Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
Åben:
I sommerhalvåret er kirken åben fra kl. 08.00-16.00.
Efter reformationen blev klostret nedlagt, og Ørslev Kloster kom i privat eje.
Ejerne af herregården har i høj grad præget kirken, ikke mindst Marie de Lasson, der bl.a. skænkede den kongekrone-formede himmel over døbefonten og prædikestolen i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af kirkens inventar i slutningen af 1730'erne. Blandt de ting, hun fik istandsat, var "skriftestolen" i koret, som formodes at være en herskabsstol fra o. 1600, der nu kom til at fungere som omklædningsrum for præsten m.m.
I et sidekapel på korets nordside indrettede Marie de Lasson i 1745 en familiebegravelse, der blev afskærmet fra koret af en fornem smedejernsgitterport. I 1933 blev sidekapellet revet ned, og tre af sarkofagerne, bl.a. Marie de Lassons, blev flyttet til det nederste tårnrum.
I korets nordside ligger en gravsten og på væggen ovenover hænger et epitafium over færingen Mogens Heinesen, der i 1589 blev dømt for sørøveri og halshugget i København.
Den daværende ejer af Ørslev Kloster, Hans Lindenow, der var kompagnon og ven med Heinesen, fik i 1590 dommen omstødt, hvorefter han flyttede vennens kiste til sin kirkes kor. Lindenow skrev den latinske tekst på epitafiet, hvor han beskriver Heinesen som "såre fremragende i fromhed og klogskab og i mange år udførte store ting".
Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
Åben:
I sommerhalvåret er kirken åben fra kl. 08.00-16.00.