Selde Kirke
Udefra en tradition landsbykirke fra 1400-tallet men inde i Selde Kirke finder man en række imponerende dekorative elementer. Kirken har smukke glasmosaikvinduer, der bader rummet i farvet lys. Der er også fine træudskæringer og malerier, der pryder væggene.
Selde Kirke er en vejkirke og åben i dagtimerne mandag til fredag.
Den står i dag som en korskirke, hvor de ældste dele – kor og skib – er romanske og opført i granitkvadre. I 1500-tallet blev nordre korsarm tilføjet, muligvis med genbrugte sten fra den nedlagte "Lund Kirke". Her ses tre forskellige typer sokkelsten mod nord. Samtidig blev skibet forlænget og forhøjet. I 1600-tallet blev den søndre korsarm opført som gravkapel, sandsynligvis for Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård.
Tårnet blev bygget efter 1709 som erstatning for et fritstående tårn. Indtil 1836 fungerede tårnrummet som gravkapel, hvorefter det blev indgang til kirken.
Ved en restaurering i 1869 blev der indsat store jernvinduer, og inventaret – herunder alter og stolestader – blev fornyet. Sten fra det gamle granitalter er indmuret i skibets sydvestlige hjørne, og en flad sten med relikviegemme er indsat i korets sydside. Døbefonten har en runeindskrift på foden, og i tårnindgangen står en glat fontskumme fundet i Kjeldgårds have – muligvis også fra "Lund Kirke".
På kirkegården nordøst for kirken ligger et velholdt gravsted med et hvidt kors og inskriptionen: "Hier ruht in Gott Johannes Wieler f 26.1.1874 d 16.6.1945" Wieler døde som tysk flygtning i Selde. Hans datter, en flyverenke, ejede kun en guldring og nogle medaljer. Da hun bad den lokale snedker om at lave en kiste, nægtede han. Lægen Anton Rask, tidligere modstandsmand og tolk, fik efter diskussion kisten fremstillet. Da ingen ønskede at blive begravet ved siden af en tysker, erklærede Rask: "Det vil jeg!" Han blev begravet ved siden af Wieler i 1966 – som et stærkt symbol på tilgivelse og menneskelighed.