© Foto:
Vile Kirke
Vile kirke består af et romansk kor og skib, opført i granitkvadre. Det ret brede tårn, som er bygget af rå kløvet kampesten, er opført i senmid-delalderen. Våbenhuset er fra 1795. På gavlen ses initialerne TTMT - ØG for kirkeejeren (1793-1804) Th. Thomsen og Marie Thomsen, på Østergård i Åsted. Den oprindelige nordportal er tilmuret. Sydportalen, der endnu er i brug, er udvidet. To oprindelige rundbuevinduer er fremdraget under restaurering og genåbnet. Kirkerummet præges af den smukke oprindelige korbue med kraftige og profilerede kragsten. Korvinduet er i glasmosaik tegnet af Poul Ebbe Nielsen.
Det romanske alterbord af granitkvadre er ommuret. Et tidligere altermaleri fra 1920, som er en kopi af Carl Blochs "Gethsemane" (ved Skive-maleren N. Mølgaard Andersen), hænger i kirken. På alteret et kors i jern lavet af en lokal, Kresten Riis. Den romanske døbefont er dekoreret med fire kors. Dåbsfadet er fra 1700-tallet. Prædikestolen, der er udsmykket i renæssanceformer med malerier af Kristus og evangelisterne, er fra 1800-tallet.
Nogen kalder Vile kirke og kirkegård for "Lille Jelling", da kirken ligger mellem to oldtidshøje. Navnet Vile er navnet på Odins bror, og kirkeområdet kan i forhistorisk tid have været et helligt sted. Det er ikke ualmindeligt, at man valgte at placere kirken, hvor de hedenske offerpladser lå.
Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
Artikel om gravhøjen, der ligger indenfor diget: I et par tidligere numre af kirkebladet i 2006 har der været omtale af en høj i den østlige del af diget rundt kirkegården ved Vile kirke. Der har været gisninger fremme, om højen blot var en affaldsbunke, eller måske var der virkelig tale om en gravhøj. Flere har henvendt sig med oplysninger, og nu kan det genbekræftes, at det er en gravhøj, hvilket nok har været glemt, men dog omtalt allerede i november 1983 i Skive Folkeblad. For at skaffe yderligere oplysninger har jeg været i kontakt med John Simonsen, Arkæologisk afdeling ved Skive Museum. John Simonsen har venligst fremskaffet de rapporter, der foreligger, ligesom han har ladet mig fotografere fundene, der i dag opbevares på magasin hos Skive Museum.
Den første rapport anfører, at forinden en eventuel opførelse af en toilet- og redskabsbygning har Fredningsstyrelsen ønsket en prøvegravning foretaget, og som Skive Museum da har gjort i tiden 2. til 8. november 1983. Denne rapport er ret så detaljeret med beskrivelse af en undersøgelse i et 5x6m stort område. I sin fysiske form er højen opbygget af marksten med opfyldslag af sand med enkelte tegl- fragmenter og overgroet af vegetationslag. Det besluttedes at anlægge to søgegrøfter af ca. 50 cm bredde, hvorved der bl.a. konstateredes en del opfyldning i form af store sten og askelag af moderne karakter - så måske har højen også tjent som en affaldshøj? Men nok så interessant blev det bekræftet, at det er en gravhøj, idet man først fandt en ca. 18.5 cm høj kande, ornamenteret med streger i vinkelbånd ind- rammet af vandrette streger. Kanden har været anvendt som urne, idet der i bunden af den fandtes brændte ben men ingen gravgaver. Som låg har været anvendt en flad, kløvet sten. Urnen var ikke stenomsat.
Tæt ind til denne urne stod der en ca. 17 cm høj dobbeltkonisk, uornamenteret grav- urne forsynet med lerlåg. Ved siden af urnen fandtes størsteparten af endnu et ler- låg. Denne anden urne var stenpakket med håndstore sten og indeholdt brændte ben, men ingen gravgaver. Endelig fandtes en tredje urne, eller måske rettere en knust dobbeltkonisk gravurne samt rester af et lerlåg, som har været fæstnet langs randen af urnen med ubrændt ler. Også denne urne indeholdt rester af brændte ben, hvoriblandt der fandtes rester af mindst 3 korsformede benknapper.
Denne urne har været ca. 25.5 cm høj. Alle tre urner kan ved deres form dateres til Den Yngre Bronzealder – altså til ca. 1.000 år f. Kr. og er således måske mere end 3.000 år gamle.
2
Den anden rapport fortæller om restaureringen af gravhøjen med forslag af For- tidsmindekontoret i Aarhus, hvilket forslag af praktiske grunde ikke helt blev fulgt, idet det var for tidskrævende og uoverskueligt. Restaureringen, som stod på i dagene 28. til 31. august 1984, blev først tiltænkt at skulle ske ved håndkraft, men arbejdet dermed nødvendiggjorde maskinkraft, da opfyldningsmaterialet delvis bestod af meget store sten, hvoraf mange af en vægt på 100-200 kg, og en del heraf var tilhugne granitkvadre, der antagelig måtte stamme fra kirkens ombygninger. Fyldet bestod også af muldblandet gråligt finsand med affaldsrester i form af forskelligt fra kirkegårdens grave, urtepotter, glas, gravsten og skeletdele af mennesker (igen en hentydning til andet end en gravhøj!).
Da fyldet var uegnet som højoverflade til græsbevoksning på den genvundne runde form af højen, blev der til sidst lagt et muldlag, hvori der såedes græsfrø af ren rødsvingel, og dermed fremstod højen harmonisk og velformet, dette dog kun for den ¾ del, der vender ind mod kirken, mens den sidste ¼ mod øst ikke blev restaureret udover tildækning af prøvegravningerne. Men historien om denne gravhøj er måske ikke afsluttet endnu! Den i 1983-84 foretagne udgravning og videre bearbejdning gik ikke i dybden. Mange gravsteder blev anvendt gennem århundreder, så måske viser den foretagne prøvegravning med forholdsvis smalle og ikke dybe grøfter slet ikke den fulde sandhed om gravhøjen ved Vile kirke?
Eventuelle gravminder fra Den Ældre Bronzealder ligger endnu dybere i jorden end de fundne, så en total udgravning af gravhøjen kunne måske give mange flere fund?
Kilde: bl.a. omtalte rapporter fra Skive Museum og John Simonsen. Svend Aage Nielsen. December 2006.
Det romanske alterbord af granitkvadre er ommuret. Et tidligere altermaleri fra 1920, som er en kopi af Carl Blochs "Gethsemane" (ved Skive-maleren N. Mølgaard Andersen), hænger i kirken. På alteret et kors i jern lavet af en lokal, Kresten Riis. Den romanske døbefont er dekoreret med fire kors. Dåbsfadet er fra 1700-tallet. Prædikestolen, der er udsmykket i renæssanceformer med malerier af Kristus og evangelisterne, er fra 1800-tallet.
Nogen kalder Vile kirke og kirkegård for "Lille Jelling", da kirken ligger mellem to oldtidshøje. Navnet Vile er navnet på Odins bror, og kirkeområdet kan i forhistorisk tid have været et helligt sted. Det er ikke ualmindeligt, at man valgte at placere kirken, hvor de hedenske offerpladser lå.
Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur
Artikel om gravhøjen, der ligger indenfor diget: I et par tidligere numre af kirkebladet i 2006 har der været omtale af en høj i den østlige del af diget rundt kirkegården ved Vile kirke. Der har været gisninger fremme, om højen blot var en affaldsbunke, eller måske var der virkelig tale om en gravhøj. Flere har henvendt sig med oplysninger, og nu kan det genbekræftes, at det er en gravhøj, hvilket nok har været glemt, men dog omtalt allerede i november 1983 i Skive Folkeblad. For at skaffe yderligere oplysninger har jeg været i kontakt med John Simonsen, Arkæologisk afdeling ved Skive Museum. John Simonsen har venligst fremskaffet de rapporter, der foreligger, ligesom han har ladet mig fotografere fundene, der i dag opbevares på magasin hos Skive Museum.
Den første rapport anfører, at forinden en eventuel opførelse af en toilet- og redskabsbygning har Fredningsstyrelsen ønsket en prøvegravning foretaget, og som Skive Museum da har gjort i tiden 2. til 8. november 1983. Denne rapport er ret så detaljeret med beskrivelse af en undersøgelse i et 5x6m stort område. I sin fysiske form er højen opbygget af marksten med opfyldslag af sand med enkelte tegl- fragmenter og overgroet af vegetationslag. Det besluttedes at anlægge to søgegrøfter af ca. 50 cm bredde, hvorved der bl.a. konstateredes en del opfyldning i form af store sten og askelag af moderne karakter - så måske har højen også tjent som en affaldshøj? Men nok så interessant blev det bekræftet, at det er en gravhøj, idet man først fandt en ca. 18.5 cm høj kande, ornamenteret med streger i vinkelbånd ind- rammet af vandrette streger. Kanden har været anvendt som urne, idet der i bunden af den fandtes brændte ben men ingen gravgaver. Som låg har været anvendt en flad, kløvet sten. Urnen var ikke stenomsat.
Tæt ind til denne urne stod der en ca. 17 cm høj dobbeltkonisk, uornamenteret grav- urne forsynet med lerlåg. Ved siden af urnen fandtes størsteparten af endnu et ler- låg. Denne anden urne var stenpakket med håndstore sten og indeholdt brændte ben, men ingen gravgaver. Endelig fandtes en tredje urne, eller måske rettere en knust dobbeltkonisk gravurne samt rester af et lerlåg, som har været fæstnet langs randen af urnen med ubrændt ler. Også denne urne indeholdt rester af brændte ben, hvoriblandt der fandtes rester af mindst 3 korsformede benknapper.
Denne urne har været ca. 25.5 cm høj. Alle tre urner kan ved deres form dateres til Den Yngre Bronzealder – altså til ca. 1.000 år f. Kr. og er således måske mere end 3.000 år gamle.
2
Den anden rapport fortæller om restaureringen af gravhøjen med forslag af For- tidsmindekontoret i Aarhus, hvilket forslag af praktiske grunde ikke helt blev fulgt, idet det var for tidskrævende og uoverskueligt. Restaureringen, som stod på i dagene 28. til 31. august 1984, blev først tiltænkt at skulle ske ved håndkraft, men arbejdet dermed nødvendiggjorde maskinkraft, da opfyldningsmaterialet delvis bestod af meget store sten, hvoraf mange af en vægt på 100-200 kg, og en del heraf var tilhugne granitkvadre, der antagelig måtte stamme fra kirkens ombygninger. Fyldet bestod også af muldblandet gråligt finsand med affaldsrester i form af forskelligt fra kirkegårdens grave, urtepotter, glas, gravsten og skeletdele af mennesker (igen en hentydning til andet end en gravhøj!).
Da fyldet var uegnet som højoverflade til græsbevoksning på den genvundne runde form af højen, blev der til sidst lagt et muldlag, hvori der såedes græsfrø af ren rødsvingel, og dermed fremstod højen harmonisk og velformet, dette dog kun for den ¾ del, der vender ind mod kirken, mens den sidste ¼ mod øst ikke blev restaureret udover tildækning af prøvegravningerne. Men historien om denne gravhøj er måske ikke afsluttet endnu! Den i 1983-84 foretagne udgravning og videre bearbejdning gik ikke i dybden. Mange gravsteder blev anvendt gennem århundreder, så måske viser den foretagne prøvegravning med forholdsvis smalle og ikke dybe grøfter slet ikke den fulde sandhed om gravhøjen ved Vile kirke?
Eventuelle gravminder fra Den Ældre Bronzealder ligger endnu dybere i jorden end de fundne, så en total udgravning af gravhøjen kunne måske give mange flere fund?
Kilde: bl.a. omtalte rapporter fra Skive Museum og John Simonsen. Svend Aage Nielsen. December 2006.