Vandreruter ved Limfjorden
Snør vandrestøvlerne og oplev Limfjorden til fods. Her venter mere end 500 kilometer kystlinje og et varieret landskab med fjord, øer, skove, ådale, strandenge og dramatiske klinter.
Vandreruterne ved Limfjorden tager dig tæt på naturen og langt fra hverdagens tempo. Gå langs kysten på Mors og Fur, oplev ø-stemningen på Venø og Jegindø, følg vandet omkring Kilen ved Struer eller find de små stier gennem skove og ådale på Skiveegnen.
På Mors og Fur kan vandreturen endda føre dig helt tæt på Hanklit og Knudeklint – UNESCO Verdensarv i Den Vestlige Limfjord. Her fortæller moler, vulkanske askelag og exceptionelt velbevarede fossiler en historie, der går omkring 55 millioner år tilbage.
Her er både korte vandreture til et par timer og længere ruter til dig, der vil bruge flere dage på en vandreferie ved Limfjorden. Fælles for dem er pladsen, roen og de mange udsigter undervejs.
Her er der plads til at opleve – ét skridt ad gangen.
Find din næste vandrertur her
Hvor kan man vandre ved Limfjorden? Mulighederne er mange. Fra korte rundture på få kilometer til lange etaper og komplette vandreferier.
Oplev eksempelvis Venø Rundt, Kilen ved Struer, Flyndersøs stille natur, Limfjordscaminoen eller de dramatiske landskaber på Mors og Fur. Hver rute har sin egen karakter, men fælles for dem er nærheden til naturen og de mange udsigter over Limfjorden.
Er du på Fur, kan du blandt andet vælge Knuden, en 5,5 kilometer lang vandrerute gennem landskabet ved Knudeklint. På Mors kan du følge Kystruten og opleve Nordmors' karakteristiske molerlandskab og Hanklit. Hanklit og Knudeklint udgør tilsammen UNESCO Verdensarven Den Vestlige Limfjord – og gør en vandretur her til en rejse gennem millioner af års geologisk historie.
Find en vandrerute, der passer til dit tempo, og oplev Limfjorden til fods.
Vi anbefaler
Book en vandretur
Vil du gerne bruge tiden på at vandre frem for at planlægge? Vælg en færdig vandreferie ved Limfjorden, hvor rute og overnatning allerede er tænkt ind i turen.
Du kan blandt andet opleve Limfjordscaminoen og vandre på Mors, Fur, Venø og Jegindø eller omkring Kilen ved Struer. På den måde kan du bruge dagene på det vigtigste: vandringen, naturen og de små oplevelser undervejs.
Kort over vandrerute i Limfjordslandet
Hvor skal næste vandretur gå hen? Brug de digitale kort og ruteguider til at finde vandreruter ved Limfjorden og planlæg turen efter længde, område og de oplevelser, du gerne vil have undervejs.
Her kan du finde både korte naturstier, længere vandreruter og information om faciliteter som shelters, overnatning, spisesteder og seværdigheder.
Har du cyklen med? Så tag på cykeltur i det blå
Vil du lidt længere omkring? Ved Limfjorden finder du også kilometervis af cykelruter gennem kystlandskaber, øer, skove og åbent land.
Tag cyklen med på ferien, og kombiner vandreturene med en dag på to hjul. Det giver mulighed for at opleve endnu mere af Mors, Skive, Struer, Fur og de små steder langs Limfjorden.

Cykelruter
Inspiration til din vandreferie ved Limfjorden
En god vandreferie handler om mere end kilometerne på stien. Find et godt sted at sove efter dagens etape, smag på lokale råvarer, og læg små oplevelser ind undervejs.
Find din næste vandretur ved Limfjorden
Fra en kort gåtur langs fjorden til flere dage på Limfjordscaminoen – ved Limfjorden er der vandreruter til både den spontane eftermiddagstur og den planlagte vandreferie.
Find vandrestøvlerne frem, vælg din rute, og oplev Mors, Skive, Struer, Fur, Venø, Jegindø og resten af Limfjordslandet i det tempo, landskabet fortjener.



















