
Find os på Food Festival i Tivoli
En perlerække af Limfjordens bedste fødevareproducenter står klar på Plænen i den smukke gamle have i hjertet af København til Tivoli Food Festival 2025.
Du finder os den 21. - 22. maj på plænen.
Mød nogle af de passionerede producenter og lokale aktører, som skaber store smagsoplevelser i området omkring Limfjorden.
Fjorden er kendt for at forføre livsnydere både i ind- og udland med østers og skaldyr, som bringer den rå smag af fjorden til bordet. Nu bringer Limfjorden en bid af fjorden ind i Tivoli, så du kan smage på fjordens magi.
Området sætter barren højt med mange lokale producenter. Prøv f.eks. nordisk cider eller den lokale Cold Hawaii rom.
Du kan derfor se frem til at møde entusiastiske mikroproducenter og nyde smagsoplevelser ud over det sædvanlige når Limfjorden lægger vejen forbi Tivoli.
Kig forbi Gastromarkedet på Plænen d. 21.-22. maj og besøg disse lokale producenter fra Limfjorden.