
GrønThy - Langbordsmiddag i marken - med rundvisning
Når sommeren er på sit højeste, bugner det af grøntsager hos GrønThy.
GrønThy - Langbordsmiddag i marken - med rundvisning
Derfor inviterer vi til langbordsmiddag, lige midt i marken hvor råvarerne dyrkes. Det bliver ikke mere friskt og autentisk. Vi starter med en markvandring, hvor Gitte fortæller og viser, hvordan grøntsagerne bliver dyrket med masser af respekt og kærlighed.
Maden tilbereder kokken over ild, mens I er der, og menuen sammensætter kokken på dagen ud fra sæsonens friskeste grøntsager krydret med egne ideer. Bagefter sætter vi os til bords med hinanden, og nyder aftenens menu under åben sommerhimmel. Der er basis for en magisk aften. Hvis det regner, går vi indenfor i halmladen.
Book denne lokal fortælling
Dato: Middagene foregår den 6. juni, 22. august og 26. september
Sted: Solbjergkær 11, 7950 Erslev
Information og booking: kontakt Gitte på 31 27 25 10
Pris: Kr. 600 pr. person for markvandring med fortælling og 5 retters menu. Vin- eller saftmenu skal tilkøbes.