© Foto:
Odby Kirke
Odby Kirke
Odby Kirke kryber i ly bag bakkerne mod syd. Den blev bygget omkring år 1200; tårnet blev føjet til i sidste halvdel af 1500-tallet, så kunne det nå op og hilse på sine søstre søndenfjords i Humlum og Nr. Nissum.
I tårnet hænger to klokker; den ældste stammer fra sidste halvdel af 1300-tallet, den anden er skænket i 1896.
Det nyere våbenhus har kamtakket gavl. I korets nordside er et af de romanske vinduer bevaret; og her på nordsiden af skibet, helt oppe under taget, sidder en kvader, der stammer fra alterbordet, idet den har en lille fordybning, som er den helgengrav, hvori knoglerester har været opbevaret af Odby kirkes skytshelgen, Sct. Mauritius, hvis kilde springer i bakkerne ved Serup Strand.
Den sortmalede egetræsdør, der åbner ind i kirken, bærer årstallet 1751. Inde i kirken er det første, der falder i øjnene, den moderne udsmuking af kirkekunstneren Bodil Kaalund. Orgelpulpiturets dobbeltfelter har fra venstre mod højre, Marias bebudelse, Jesu fremstilling i templet, hvor han velsignes af Simeon og Anna, midtfor ses Isajs stub, hvoraf der skyder en kvist, dernæst bjergprædikenen og i de sidste to felter, kvinderne ved graven påskemorgen. Prædikestolens felter har symbolske motiver fra godstjenesten, de er fra venstre mod højre: kornaks, en due, levende vand og en drueklase.
På nordvægen hænger en smuk tavle, der nævner navnene på alle sognets præster siden reformationen. På samme væg hænger et krucifiks, der stærkt fremhæver Jesu lidese. Det er fra 1400-tallet og røber, at der i tiden forud for reformationen har levet en stærk bodsfromhed i folket.
Den lille skibsmodel af Limfjordsbarken Marie, der hænger i midtergangen blev skænket kirken først i 1930-erne.
Messinglysekronen foran korbuen er skænket til kirken i første halvdel af 1700-tallet af majorinde Kraft som tak, fordi hun blev helbredt i Sct. Mauritius-kilden.
Renaissancealtertavlen fra omkring 1600 har et maleri af frelseren på korset, ved hvis fod en mand knæler ned. Det er malet i 1910 af A. Dorph og er et karakteristisk udtryk for vækkelsestidens personlige kristendomsopfattelse. På alterboret står to tunge messinglysestager, hvori givernes navnetræk og årstallet 1641 er indgraveret. Den syvarmede lysestage i midten er skænket i 1933 til minde om et ægtepar i Odby sogn.
Odby Kirke og kirkegård har nogle minder om de krige, Danmark har deltaget i. Til venstre for udgangen, under pulpituret hænger et skjold, hvorpå er skildret den skæbne, en ung soldat fra sognet fil. Jens Jespersen blev såret ved Dybbøl i 1864 og døde få dage senere på lazaret i København.
Ude på kirkegården er der mod nord, tæt op ad det østre dige en gravsten over en ung soldat fra Vejle-egnen, der havde gennemlevet alle krigens farer i 1864 for, som udkommanderet vagt ved Oddesund, at dø af en gemen sygdom.
Sydvest for tårnet er en engelsk flyver begravet. Hans bombefly blev skudt ned over Nissum Bredning i 1943. Da han ikke kunne identificeres, blev den ukendte soldats gravsten rejst på hans grav efter krigen.
Kirken kan ses mandag-lørdag fra solopgang til solnedgang. Søn- og helligedag kun i forbindelse med gudstjenester.
Odby Kirke kryber i ly bag bakkerne mod syd. Den blev bygget omkring år 1200; tårnet blev føjet til i sidste halvdel af 1500-tallet, så kunne det nå op og hilse på sine søstre søndenfjords i Humlum og Nr. Nissum.
I tårnet hænger to klokker; den ældste stammer fra sidste halvdel af 1300-tallet, den anden er skænket i 1896.
Det nyere våbenhus har kamtakket gavl. I korets nordside er et af de romanske vinduer bevaret; og her på nordsiden af skibet, helt oppe under taget, sidder en kvader, der stammer fra alterbordet, idet den har en lille fordybning, som er den helgengrav, hvori knoglerester har været opbevaret af Odby kirkes skytshelgen, Sct. Mauritius, hvis kilde springer i bakkerne ved Serup Strand.
Den sortmalede egetræsdør, der åbner ind i kirken, bærer årstallet 1751. Inde i kirken er det første, der falder i øjnene, den moderne udsmuking af kirkekunstneren Bodil Kaalund. Orgelpulpiturets dobbeltfelter har fra venstre mod højre, Marias bebudelse, Jesu fremstilling i templet, hvor han velsignes af Simeon og Anna, midtfor ses Isajs stub, hvoraf der skyder en kvist, dernæst bjergprædikenen og i de sidste to felter, kvinderne ved graven påskemorgen. Prædikestolens felter har symbolske motiver fra godstjenesten, de er fra venstre mod højre: kornaks, en due, levende vand og en drueklase.
På nordvægen hænger en smuk tavle, der nævner navnene på alle sognets præster siden reformationen. På samme væg hænger et krucifiks, der stærkt fremhæver Jesu lidese. Det er fra 1400-tallet og røber, at der i tiden forud for reformationen har levet en stærk bodsfromhed i folket.
Den lille skibsmodel af Limfjordsbarken Marie, der hænger i midtergangen blev skænket kirken først i 1930-erne.
Messinglysekronen foran korbuen er skænket til kirken i første halvdel af 1700-tallet af majorinde Kraft som tak, fordi hun blev helbredt i Sct. Mauritius-kilden.
Renaissancealtertavlen fra omkring 1600 har et maleri af frelseren på korset, ved hvis fod en mand knæler ned. Det er malet i 1910 af A. Dorph og er et karakteristisk udtryk for vækkelsestidens personlige kristendomsopfattelse. På alterboret står to tunge messinglysestager, hvori givernes navnetræk og årstallet 1641 er indgraveret. Den syvarmede lysestage i midten er skænket i 1933 til minde om et ægtepar i Odby sogn.
Odby Kirke og kirkegård har nogle minder om de krige, Danmark har deltaget i. Til venstre for udgangen, under pulpituret hænger et skjold, hvorpå er skildret den skæbne, en ung soldat fra sognet fil. Jens Jespersen blev såret ved Dybbøl i 1864 og døde få dage senere på lazaret i København.
Ude på kirkegården er der mod nord, tæt op ad det østre dige en gravsten over en ung soldat fra Vejle-egnen, der havde gennemlevet alle krigens farer i 1864 for, som udkommanderet vagt ved Oddesund, at dø af en gemen sygdom.
Sydvest for tårnet er en engelsk flyver begravet. Hans bombefly blev skudt ned over Nissum Bredning i 1943. Da han ikke kunne identificeres, blev den ukendte soldats gravsten rejst på hans grav efter krigen.
Kirken kan ses mandag-lørdag fra solopgang til solnedgang. Søn- og helligedag kun i forbindelse med gudstjenester.