©  Foto:

Rødding Kirke Skive

Rødding kirke har gennemgået mange forandringer i tidens løb. Kirkens skib og kor er opført i granitkvadre i romansk tid, men murene har iblandet partier med tegl. Våbenhuset og tårnet er opført i senmiddelalderen. I 1769 blev tårnet forhøjet og forsynet med spir. Oprindeligt var det tækket med træspåner, men ved et lynnedslag i 1960 blev spiret sprængt af kirken. Ved genopbygningen blev spiret i stedet dækket med aluminiumsplader.
 
Den mægtige tilbygning ved skibets sydside blev rejst som gravkapel for Belowslægten, der ejede Spøttrup 159-1650. I 1866 flyttedes begravelserne ud på kirkegården. Korets og skibets tøndehvælv er fra renæssancen, mens tårnets stjernehvælv er sengotisk. Den udskårne bispefigur er fra første halvdel af 1300-tallet.

I koret ses en middelalderlig alterplade med relikviegemme. Pladen stammer dog ikke fra kirkens oprindelige højalter, da dette i dag befinder sig på Nationalmuseet. De to prægtige messinglysestager, som pryder kirkens alter under gudstjenester og kirkelige handlinger, bærer den første private ejer af Spøttrup, Henrik Belows og hustrus våben. Deres våben findes også på prædikestolen.

Altertavlen er fra 1889, mens den tidligere tavle, fra 1500-tallet med maleri fra 1700-tallet, er ophængt i kirken. Tidligere var der under alterpartiet en krypt, der blev brugt til begravelseskapel for afdøde præster ved kirken. Under en gudstjeneste en gang i 1800-tallet, hvor der var mange mennesker til alters, brød korkgulvet sammen, og menigheden sank gennem gulvet ned blandt de henfarne pastorer. Herefter flyttede man præsterne ud på kirkegården og fyldte krypten op med grus, så man i dag kan gå til alters i Rødding kirke uden risiko.

Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur