Stjerneoplevelser ved Limfjorden
I Limfjordslandet kan du opleve nogle af de mest majestætiske naturfænomener, som kun opstår når det er mørkt. Og takket være lysforureningens fravær, har du endda mulighed for at se den tætpakkede stjernehimmel danse i Limfjordens stille vand.
Vidste du, at højtiden for stjerneoplevelser strækker sig fra august til maj?
Selvom det er muligt at se stjernerne året rundt på trods af de lyse sommernætter, opstår de allersmukkeste himmelfænomener i Limfjordens nattehimmel først når det er sensommer. Det såkaldte ”Dark Sky” begreb er en definition på den mørke nattehimmel i særklasse – hvor stjernelyset er den dominerende lyskilde. Mørkeoplevelser i Limfjordslandet byder på en tidsrejse med milliarder af stjerner, ro for din sjæl og endda en uforglemmelig oplevelse af Nordlyset – hvis du er en af de heldige.
Hvad kan jeg opleve?
Foto:Ruslan Merzlyakov
Nordlys
I øjeblikket er vores sol meget aktiv, som betyder rigtig mange nætter med Nordlysoplevelser helt frem til 2030. Når Nordlyset danser over Limfjorden, er der tale om et enestående og uforglemmelige syn, fyldt med magiske øjeblikke. Og er du tålmodig nok, vil du endda kunne se de høje lyssøjler sprede sig over hele himlen og Limfjorden. Ja, man kan godt se Nordlys i Danmark!
Vidste du, at der er nogle uger, når man kan opleve Nordlyset flere nætter i streg – også ved Limfjorden?
Foto:Ruslan Merzlyakov
Mælkevejen
Den lyse bane af vores egen galakse, Mælkevejen, kan tydeligt ses i starten af hver mørkesæson til og med november. Ca. 2 timer efter solnedgang, lige ved mørkefald, vil du blive mødt af en lys søjle, fyldt med milliarder af sole. Om vinteren er det sværere at se galaksens struktur, da vores planet kigger væk fra Mælkevejens kerne – men det er der, man finder de klareste stjerner sammen med de mest kendte stjernebilleder.
Vidste du, at Mælkevejen huser mere end 200 milliarder stjerner?
Foto:Ruslan Merzlyakov
Morild
Mørkeoplevelser ved Limfjorden betyder ikke kun magien oppe i himlen, men også nede i vandet. I juli og august er der størst chance for at opleve selvlysende alger, som vi på dansk kalder ”morild”. Når det er varmt, opstår dette sjældne fænomen, hvor natlige strandgæster vil se tusindvis af blå stjerneskud lyse op i strandkanten. Og tager du en sen badetur i Limfjorden, kan du svømme mellem de lysende stjerner i Limfjorden!
Vidste du, at Mors er et af de bedste steder i Jylland hvis du vil opleve morild?
Foto:Joshua Humpfer on Unsplash
Lysende Natskyer
Selvom vi har lyse sommernætter, betyder det ikke, at man går glip af stjerneoplevelser i ferietiden. For i sommerperioden er det muligt at opleve et fascinerende nattehimmelfænomen, kaldet Lysende Natskyer. Fænomenet kun kan opleves om natten, når sollyset bliver reflekteret af små iskrystaller 80 km over jordoverflade. Hver nat er unik, fordi lysende natskyer kan opstå i mange forskellige variationer. Og oplevelsen bliver endnu mere magisk, når man kan se nattehimlens spejlinger i Limfjorden.
Vidste du, at man bruger Lysende Natskyer til at studere om klimaændring?
Hvor kan jeg få stjerneoplevelser?
For at få den bedste oplevelse af nattehimlen og mørkefænomener, anbefaler vi at tage ud til et naturskønt område. Klik på billedet nedenfor og du vil finde en oversigt over de bedste steder til at besøge for at få en uforglemmelig oplevelse under nattehimlen – uanset om du er til korte stjernekigs udflugter eller lange nætter i selskab med dit kamera.
Hvornår er det bedst at tage på stjerneoplevelser?
Lige som årstiderne skifter, ændrer nattehimlen også sit ”udseende”. Hver sæson byder på nogle specifikke nattehimmelfænomener, som er helt særlige på bestemte årstider. Find ud af hvornår det er oplagt at tage på jagt efter Nordlyset og hvornår du skal kigge op efter hundredvis af stjerneskud.
Vidste du, at man ser himmelobjekter i fortiden, da det tager lyset op til flere millioner år at rejse til os?
Foto:Ruslan Merzlyakov
Vinter
- Vinternattehimlens diamanter
- Orion stjernebillede
- Nordlys
- Kvadrantidernes meteorsværm (op til 120 stjerneskud i timen)
- Geminidernes meteorsværm (op til 120 stjerneskud i timen)
- Ursidernes meteorsværm (op til 10 stjerneskud i timen)
Foto:Ruslan Merzlyakov
Forår
- Nordlys
- Zodiakallys
- Lyridernes meteorsværm (op til 18 stjerneskud i timen)
- Eta Aquaridernes meteorsværm (op til 50 stjerneskud i timen)
Foto:Ruslan Merzlyakov
Sommer
- Lysende Natskyer
- Morild
- Mælkevejen
- Perseidernes meteorsværm (op til 150 stjerneskud i timen)
- Natgløde
Foto:Ruslan Merzlyakov
Efterår
- Mælkevejen
- Nordlys
- Andromeda galaksen
- Orionidernes meteorsværm (op til 15 stjerneskud i timen)
You have to be here to believe
Kan man virkelig se Mælkevejen med det blotte øje? Eller opleve Nordlys i Danmark? Vi hører desværre tit, at mennesket ikke kan opleve nogen af disse fascinerende fænomener herhjemme. Men det er langt fra at være sandheden!
I denne artikel vil vi afkræfte denne myte og samtidig give dig inspiration til at tage på opdagelse under nattehimlen.