Museum Mors
Museum Mors er et statsanerkendt kulturhistorisk og geologisk museum med geografisk ansvar for Morsø Kommune.

Limfjordslandet er ud over sin imponerende natur og fødevarer i verdensklasse også hjemsted for fire større byer, hver med sit eget lille kendetegn og én ting til fælles: de stolte og gæstfrie indbyggere.
Kom helt ned i gear på en fortovscafé, og få stillet din nysgerrighed i de mange små specialbutikker. Du får shopping for enhver smag – alt lige fra sko, tøj og boliginteriør til genbrugsguld og unik kunst.
Nykøbing Mors byder på et unikt bymiljø, hvor gågaden strækker sig ud til vandet. Start din shopping i den ene ende og afslut med en frokost ved havnen i den anden ende.
Om sommeren kan du både opleve gadeteater og Kulturmødet, der fylder gågaden med liv og kultur. Kulturmødet Mors er placeret i centrum af Nykøbing Mors og er Danmarks samlingssted for kunst og kultur. Det er her, at kunstnere, magthavere, meningsdannere og borgere samles tre dage i august for at tage temperaturen på aktuelle temaer i kulturdebatten.

I Struer forenes lyd og liv i en unik symbiose, hvilket gør byen til et sandt lydunivers, der er en central del af Struers DNA.
Udover at være hjemsted for det anerkendte B&O, kan Struer prale af en fantastisk gågade, der inviterer besøgende til at udforske de mange specialbutikker. Derudover har byen Limfjordens største lystbådehavn med masser af charme og aktiviteter.
Skive fejrer 700 år som købstad. 2026 bliver én lang fest i Skive og omegn. Fra moderne lysfest til drabelige middelalderkampe. Den røde tråd er en hyldest til byen og dens opland. Til menneskene som hører hjemme her.
For 700 år siden – 15. august 1326 for at være helt præcis – fik Skive sit købstadsbevis. Så stort og markant et jubilæum kan ikke fejres på én dag. Faktisk
står hele 2026 i 700-årets tegn.

Når du er på tur i Limfjordslandet er Thyborøn og Lemvig oplagte udflugtssteder.
Lemvig er en hyggelig, charmerende og fin købstad, hvor de små specialbutikker ligger side om side lige fra en af Danmarks bedste slagtere til ostehus, gallerier og kunsthåndværkere. Her bliver du mødt af god tid og nærværende betjening i de unikke butikker, du ikke kender hjemmefra.

Holstebro har et bredt udvalg af mode- og specialbutikker.
Med over 200 detailforretninger, der spænder fra tøj, ure og smykker til boligartikler, lædervarer og delikatesser, byder byens gågader og Nørreport Centret på en omfattende shoppingoplevelse.