Her på siden giver vi gode råd til en lidt mere bæredygtig ferie i Limfjordslandet. Det er nemlig vores mål at gøre det nemt for dig, at træffe de gode valg.
De mest bæredygtige oplevelser er dem, hvor du går på egen hånd ud i naturen uden en masse udstyr og hjælpemidler. Og her er vores Limfjordsland perfekt. Limfjordens natur er nemlig fyldt med oplevelser og der er rige muligheder for at føle sig i ét med naturen og blive overvældet af naturens storhed.
Her er der gode muligheder for at vandre, cykle, fiske, sejle, surfe eller tage på vandkantsafari. Her er der oplevelser hvor naturen danner rammen og giver dig og dem du holder af uforglemmelige oplevelser sammen.
Lad dig inspirere til det gode, grønne valg!